Opskrifter på påskeæg, påskedesserter og påskekager

Søde og lækre opskrifter til påsken

Hjemmelavede påskeæg med marcipan, nougat og chokolade er en hyggelig og lækker påsketradition. Børnene vil elske at være med, når påskeæggene skal trilles og dyppes i smeltet chokolade. På denne side finder du inspiration til hjemmelavede påskeæg. Vælg mellem den klassiske version, eller påskeæg med fx smag af hyldeblomst eller lakrids.

Find også masser af opskrifter på lækre påskedesserter, påskekager og lagkager og se, hvordan du pynter dem flot til påsketemaet. Bliv inspireret til din nye opskrift til påsken her.

Hvis du har lyst til at nørde lidt, eller bare vil have et godt råd med på vejen, så kig forbi bunden af siden. Her deler vi vores bedste tips og svar på de spørgsmål, mange tit står med – og måske er det netop dét, der gør forskellen for en vellykket kreation.

Påskeopskrifter

Påske

Påsken betyder påskefrokost, påskeliljer, gækkebreve - og ikke mindst påskeæg, fyldt med marcipan og nougat og overtrukket med lækker chokolade. 

Plejer du at købe dine påskeæg, kan det være, at du i år vil prøve at lave dem selv? Det er slet ikke så svært, og vi hjælper dig godt på vej med masser af opskrifter på påskeæg.

Se her, hvis du vil vide mere om, hvad påske egentlig er, og hvorfor vi fejrer påske. Du kan også læse om påskeæggets historie og blive klogere på, hvorfor vi giver påskeæg til påske.

Feb4bcd6 2D8e 41D1 97Ca B3c122cbc93d

Påskeæggets historie

Traditionen omkring påskeæg stammer tilbage fra den gang, hvor vi fastede op til påsken. Her var det ikke tilladt at spise æg, og når fasten var slut, fejrede man påsken med blandt andet at spise massevis af æg, som var flot dekorerede.

I dag fejrer vi stadig påske ved at dekorere påskeæg, og især børn har glæde af at male mange æg i flotte farver og mønstre.

Hvor man i gamle dage spiste ægget, så puster vi i dag æggehviden og –blommen ud, inden vi dekorerer det. I stedet bruger vi de dekorerede påskeæg som flot påskepynt fra børnene.

Selvom vi ikke længere spiser de æg, vi maler, så spiser vi til gengæld de påskeæg, der er lavet af marcipan, nougat og chokolade. Og gerne mange!

3Cd2c859 F6b5 4856 A057 2F63191a739d

Lækre opskrifter på hjemmelavede påskeæg

Vi har samlet de lækreste opskrifter og guides til, hvordan du laver påskeæg. Vores dygtige team har udarbejdet chokolade påskeæg med alt fra karamel til citronlikør. Om det er påskeæg til de voksne eller til børnene, er du sikret at finde en påskeægs opskrift, der passer til jeres behov.

35977Fcf 3866 454D 9010 91746B9fbdd1

Hvornår giver man påskeæg?

Påskesøndag er typisk den dag, man giver hinanden påskeæg. Ofte er det forældre eller bedsteforældre, der giver påskeæg til børnene, og nogle gange ligger de gemt i haven af påskeharen.

Vi giver også hinanden påskeæg, hvis vi ikke kan gætte afsenderen af et gækkebrev. Her er skikken, at har du ikke gættet, hvem der har sendt dig et gækkebrev inden for tre dage, skal du give afsenderen et påskeæg.

Gætter du til gengæld, hvem der har sendt dig et gækkebrev, er det afsenderen, der skal give dig et påskeæg.

Kaffeknas

Hjemmelavede påskeæg til enhver anledning

Du kan også bruge dine hjemmelavede påskeæg som værtindegave til påskefrokosten, eller server dem for familie og venner. Prøv fx vores opskrift på påskeæg med mørk chokolade og kaffeknas – de er supernemme at lave og med et lækkert pift af knasende kaffecrunch.

Benyt også anledningen til at tage børnene med i køkkenet – de vil elske at være med til at lave påskeæg, som de evt. kan pynte flot med krymmel, knas eller perler eller sætte pinde i, så det ligner en slikkepind. Prøv fx vores opskrift på påskeæg med mælkechokolade og miniperler - de er et sikkert hit hos både børn og voksne.

Påskekage Med Hvid Chokolade

Imponér gæsterne med opskrifter på påskekager og påskedesserter

Hvis du vil kræse lidt ekstra for gæsterne, kan du servere fine og smagfulde påskekager til påskefrokosten. Med vores professionelt udviklede påskekage opskrifter, kan du imponere gæsterne med påskekager, der smager fantastisk og ser smukke ud.

Prøv fx denne opskrift på påskelagkage med hvid chokoladecreme og pynt den flot med farverig marcipan og små likør- eller chokoladepåskeæg.

Hvorfor holder vi påske?

Påsken er en højtid, som fejres af flere religioner. Inden for kristendommen fejrer vi påske for at mindes Jesus’ korsfæstelse og død langfredag - og hans opstandelse fra de døde påskedag.

I mange danske hjem fylder det religiøse element af påsken ikke så meget længere, og påsken er for mange i stedet blevet en fejring af foråret og de lysere tiders kommen.

Flere af de gamle påsketraditioner er dog blevet bibeholdt gennem tiden, om end med en lidt anden betydning. Læs mere om de mest elskede påsketraditioner her.

Citronmazarin Med Brændt Marcipanlåg 01

Historien bag påsken

Ifølge gammel tradition fastede man i dagene mellem fastelavn og påske, og fasten havde til formål at gennemleve Jesus’ lidelser og død.

Hvor fastelavn markerer starten på fasen, er påsken afslutningen på, hvad der har været en ca. 40 dages lang faste. Læs mere om, hvad fastelavn er, og hvordan man oprindeligt fejrede fastelavn her.

Paaskeaeg med marcipan, nougat, lakridspulver og hindbær

Sådan blev påsken oprindeligt fejret

Palmesøndag

Palmesøndag er søndagen før påskeugen, og markerer begyndelsen af påsken. Palmesøndag var dagen, hvor Jesus ankom til Jerusalem på et æsel for at deltage i fejringen af den jødiske påske.

Dagen har fået sit navn efter de palmegrene, som folk stod og viftede med som en velkomst og hyldest til Jesus, da han ankom til byen.

Skærtorsdag

Skærtorsdag er dagen, hvor Jesus introducerede disciplene for nadveren i forbindelse med hans sidste måltid i Jerusalem.

Mange husker dagen som den, hvor Jesus skar brødet og skænkede vinen til disciplene, men i virkeligheden stammer navnet ’skærtorsdag’ af ordet ’skær’ som betyder ’renselse’ og hentyder til Jesus, der vaskede og rengjorde disciplenes fødder på skærtorsdag.

Langfredag

Langfredag er dagen, hvor Jesus bliver taget til fange, og dagen hvor vi mindes hans korsfæstelse, lange pinsler og død. Langfredag var derfor oprindeligt en sørgedag, hvor man var stille, og flere mindes i dag langfredag ved at sætte flaget på halvt.

Påskedag

Påskedag kaldes også for påskesøndag og er dagen, hvor man opdagede, at Jesus var genopstået fra de døde. Dagen er derfor en glædes dag, og vi fejrer den stadig den dag i dag med en stor familiepåskefrokost.

Påskedag er typisk også den dag, hvor man giver børnene påskeæg. Læs mere om, hvorfor vi giver påskeæg til påske længere oppe på siden.

2. påskedag

2. påskedag er en dansk tradition og helligdag og er en forlængelse af glæden og festen fra påskedag.

Påskeæg Med Nougatcrunch

Sådan fejrer vi påske hos Odense Marcipan

I Danmark har vi flere traditioner tilknyttet påsken. Måske din familie har sin helt egen påsketradition, men de fleste af os fejrer påsken med en masse god mad og lækre påskeæg af chokolade, marcipan og nougat.

Hos Odense Marcipan elsker vi påsken næsten lige så højt som julen, og vi har alt det, du skal bruge for at lave flotte påskeæg til familien eller måske som værtindegave til påskefrokosten.

Gå på opdagelse i alle vores påskeopskrifter her på siden og lav skønne, hjemmelavede påskeæg og lækre, flotte påskekager.

Se også vores videoguide til, hvordan man laver hjemmelavede påskeæg og køb den marcipan, chokolade og nougat, som du skal bruge til dine hjemmelavede påskeæg i vores webshop her.

Noddekage Med Nougatcreme 4 Genfoto

Hvornår er det påske?

Den simpleste måde at huske, hvornår påsken falder, er reglen om, at påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter 21 marts (forårsjævndøgn).

Forårsjævndøgn er dagen, hvor nat og dag har samme længde og ligger altid d. 21. marts. Derfor kan påskedag tidligst være d. 22. marts og senest d. 25. april.

Sådan falder påsken de kommende år

Hvis du gerne vil springe den komplicerede udregning over og gå lige til datoerne, så falder påskedag – eller påskesøndag – på følgende datoer i de kommende år:

  • Påskedag 2026 – søndag d. 5. april 2026
  • Påskedag 2027 – søndag d. 28. marts 2027
  • Påskedag 2028 – søndag d. 16. april 2028

Tips til hvordan du nemt laver påskeæg