Æblekager og -tærter
(og andre gode desserter med æble)

Vi har samlet de bedste og lækreste opskrifter til dig, så du kan gøre brug af alle de æbler, du har. Hos Odense Marcipan elsker vi æblekage i alle varianter – og gerne tilsat skøn marcipan! Vælg din favorit blandt vores bedste opskrifter på æblekage og desserter med æbler her.

Den traditionelle æblekage består oprindeligt af æblegrød med flødeskum og rasp, som vi i dag kalder for gammeldags æblekage. Med tiden blev den lune æblekage og æbletærte særligt populære blandt danskerne, som ofte blev serveret med flødeskum eller creme fraiche. Gå på opdagelse og se hvor mange alternativer, der er til den velkendte æblekage i dag. De smager himmelsk og er nemme at lave!

Er du i tvivl om, hvilke æbler der egner sig bedst til æblekage, eller hvordan du får mest ud af din æbletærte? Nederst på siden finder du vores tips til blandt andet valg af æbler, frysning og marcipancrumble.

Opskrifter med æble

Ofte stillede spørgsmål om æblekage og æbletærte

Æblekager og æbletærter er blandt de mest elskede desserter i det danske køkken – og med god grund. Men når man først går i gang i køkkenet, melder der sig ofte spørgsmål: Kan man fryse sin æblekage? Hvordan skal marcipan crumble opbevares? Er æbletærten bedst lun eller kold?

Nedenfor har vi samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål – og selvfølgelig givet fyldestgørende svar, så du kan lykkes med din hjemmelavede æbledessert, uanset om du er nybegynder eller erfaren hjemmebager.

Gammeldags Æblekage 2

Kan gammeldags æblekage laves dagen før?

Ja, du kan sagtens lave gammeldags æblekage dagen før – og faktisk bliver den ofte endnu bedre af at trække lidt tid i køleskabet. Når æblekompotten får lov at sætte sig, og lagene med makroner eller marcipancrumble suger smag og fugt, opnår du en endnu mere harmonisk og lækker æblekage. Det er derfor oplagt at forberede sin hjemmelavede æblekage dagen før servering, især hvis du skal bruge den til gæster eller en særlig anledning. Husk blot at vente med at pynte med flødeskum eller drysse med kanel og sukker, til lige før servering – så bevarer kagen sin flotte og appetitlige overflade.

Aebletaerte 01 Kopier Esben Fix

Kan æblekage, æbletærte og æblecrumble fryses?

Ja, de fleste æblekager, æbletærter og æblecrumble kan sagtens fryses. Lad bagværket køle helt af, inden det pakkes godt ind og lægges i fryseren.

Når det skal serveres, kan det tø op i køleskabet eller ved stuetemperatur. Æbletærte og crumble kan med fordel lunes kort i ovnen inden servering, så de får noget af deres sprødhed tilbage.

Crumble

Kan man bruge almindelig rasp til æblekage?

Traditionelt bliver gammeldags æblekage ofte lavet med en blanding af makroner eller rasp mellem lagene af æblekompot og flødeskum. Men hvis du vil løfte smagen og gøre desserten ekstra indbydende, anbefaler vi at skifte den almindelige rasp ud med en sprød og sød marcipancrumble.  Marcipanen tilfører både sødme og struktur, og resultatet er en hjemmelavet æblekage, der smager af noget helt særligt.

Crumble Stop Motion 5

Hvordan skal marcipancrumble opbevares?

Marcipancrumble bør opbevares lufttæt og køligt for at bevare sin sprødhed og smag. Har du lavet marcipancrumble til æblekage i forvejen, kan du med fordel opbevare den i en tætsluttende beholder ved stuetemperatur i op til et par dage. Hvis crumblen først er bagt, er det vigtigt, at den ikke udsættes for fugt, da det kan gøre den blød. Skal du bruge crumblen senere, kan du også fryse den ned – både rå og bagt – og blot lune den kort i ovnen for at genskabe den sprøde tekstur. Uanset hvordan du vælger at opbevare den, er hjemmelavet marcipancrumble en nem og smagfuld måde at give din æblekage et ekstra løft.

Skoen Aebletaerte Med Marcipan Og Nougat 001

Hvilken type dej passer bedst til æbletærte?

Når du bager en æbletærte, spiller valget af dej en vigtig rolle for både smag, konsistens og udtryk. De mest anvendte dejtyper til æbletærte er mørdej og mazarinmasse – hver især med deres egne fordele og karakter.

Mørdej er den klassiske bund til æbletærte. Den er sprød, smørholdig og har en neutral smag, som fremhæver fyldet – især de sødmefulde, bagte æbler. En mørdejsbund er ideel, når du ønsker en skærefast og elegant tærte. Prøv for eksempel vores æbletærte med marcipan og nougat, hvor mørdejen danner en lækker base for både æbler og blød nougat.

Mazarinmasse, som laves af marcipan, æg og sukker, bruges ofte som fyld oven på en mørdejsbund. Den giver en saftig, næsten kageagtig konsistens og tilføjer en rig mandelsmag, der klæder æblernes syrlighed. Vil du bage en festlig æbletærte med et twist, så prøv vores opskrift på æbletærte med marcipan og saltede peanuts – et perfekt valg til særlige anledninger.

Ønsker du noget nemt, anderledes og lidt ekstra, så kan du prøve vores æbletærte med butterdej og kransekagemasse. Butterdej tilfører en let, luftig og sprød struktur, som passer perfekt til rustikke æbletærter eller portionsanretninger med synlige æbleskiver. Kombinationen med kransekagemasse gør tærten ekstra raffineret og uimodståelig.

Uanset om du er til den klassiske æbletærte med mørdej, en saftig æbletærte med mazarin eller en nem æbletærte med butterdej, kan du finde masser af inspiration i vores mange opskrifter på æbletærte – perfekte til både hverdag og fest.

Gammeldags Aeblekage 21

Hvilket tilbehør passer til æblekage?

Når du serverer hjemmelavet æblekage, er det oplagt at tilføje det helt rigtige tilbehør, der løfter smagen og fuldender dessertoplevelsen. Klassisk gammeldags æblekage med æblekompot og makroner nydes ofte med blødt pisket flødeskum, som giver en cremet kontrast til den søde og let syrlige æblemasse.

Et andet populært valg er vaniljeis – især hvis du serverer æblekagen lun. Den kolde is smelter let over kagen og skaber en perfekt balance mellem varmt og koldt, sødt og friskt. Det samme gælder cremefraiche med lidt vaniljesukker, som giver et frisk pift til den ellers sødmefulde dessert.

Til mere bagte udgaver som æbletærte eller æblekage med mazarin og mørdej passer også en let vaniljecreme eller råcreme godt som tilbehør – især når kagen serveres som en festlig dessert.

Tips til æblekage og æbletærte

Der findes næsten lige så mange måder at bage en god æblekage eller æbletærte på, som der findes æbletræer i Danmark. Nogle foretrækker den helt klassiske gammeldags æblekage med æblekompot og flødeskum, mens andre leder efter en nem æbletrifli uden tilsat sukker eller en hurtig hverdagsversion, der stadig smager fantastisk. Uanset om du er til smuldrekage, marcipan, mørdej eller en let og luftig variant, er der masser af inspiration at hente. Nedenfor finder du opskrifter og ideer til både nemme æbletærter, sunde alternativer og klassikere, som aldrig går af mode.

Gammeldags Aeblekage 127

Gammeldags æblekage

Et godt tip, hvis du er til de klassiske smage, må du prøve vores opskrift på en gammeldags æblekage – en ægte dansk desserttradition, der har rødder helt tilbage til 1800-tallet. Den nostalgiske kombination af hjemmelavet æblekompot, sprød crumble og blød flødeskum er svær at slå. Gammeldags æblekage er både nem at lave og oplagt, når efteråret bringer friske æbler i haven, men den smager lige så godt året rundt. I vores traditionelle udgave af den gammeldags æblekage er der æblekompot, crumble og flødeskum på toppen - præcis som den skal være!

Det Perfekte Match 112

Æblekage med smuldredej og marcipan

En ovnbagt æblekage med smuldredej er en rigtig nem og lækker kage - her i en variant med marcipan, som giver æblekagen lidt ekstra sødme. Server den gerne lun og med kold creme fraiche til.

Skal kagen være lidt mere festlig, kan du servere denne klassiske æbletærte med marcipan, som gør sig flot på et tærtefad for dine gæster. Server også creme fraiche til denne udgave, som giver tærten en frisk smag og supplerer marcipanen godt.

Æbletrifli Uden Sukker 2

Nem æblekage uden tilsat sukker

Vil du gerne nyde en lækker æblekage uden tilsat sukker? Det er nemmere, end du tror – og smagen behøver bestemt ikke at lide under det. Æblernes naturlige sødme kan sagtens bære en dessert, og med de rette ingredienser får du en sundere æblekage, som stadig føles som forkælelse.

Et godt eksempel er vores opskrift på æbletrifli uden tilsat sukker, hvor sødmen fra æblerne kombineres med en marcipancrumble lavet med ODENSE marcipan uden tilsat sukker. Resultatet er en enkel, men utrolig velsmagende dessert, der er perfekt som et sukkerfrit alternativ til klassisk æblekage.

Du kan også selv eksperimentere med en klassisk æblekage-opskrift ved at erstatte sukkerholdige elementer med vores f.eks. en marcipan uden tilsat sukker og søde æbler som fx Ingrid Marie eller Belle de Boskoop. På den måde får du en nem og naturligt sød æblekage, der passer til både hverdagsforkælelse og gæstebesøg – uden at gå på kompromis med smagen.

Æblekager lavet med dine yndlingsingredienser - Find dem på webshoppen!

Æblekage Æbler

Hvilke æbler skal jeg bruge til kager og dessert?

Hvilke æbler er bedst til æblekage?

Det er ikke helt ligegyldigt, hvilke æbler du vælger til kager og desserter. Æbler med en god balance mellem sødme og syre fungerer særligt godt til bagning og passer samtidig godt sammen med marcipanens sødme.

I sensommeren kan du fx vælge Discovery eller Rød Gråsten, mens Cox Orange, Elstar og Rød Ingrid Marie er gode valg i efteråret. Om vinteren er Jonagored også velegnet til æblekager og andet bagværk.