Klassisk æbletærte med mørdej 10
Her får du en opskrift på en af vores lidt mere avancerede æbletærter – men bare rolig, du kan sagtens være med hele vejen. Den er bygget op fra bunden med en sprød mørdejsbund, en saftig mazarinmasse og smukt lagte æbler i en rosette på toppen. Det kræver lidt tid og omhu, men resultatet er hele indsatsen værd. En elegant klassiker, der både dufter og smager af efterår. Server den med letpisket flødeskum eller en klat creme fraiche med vanilje.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 10 personer
-
Mørdej
- 100 g Koldt Smør
- 150 g Hvedemel
- 50 g Sukker
- 0,50 Æg
-
Mazarinmasse
- 50 g Sukker
- 50 g Blødt Smør
- 1 Æg
-
Topping
- 6 stk. Store røde Madæbler
- 2 dl Vand
- 1 dl Sukker
Sådan gør du
Mørdej
- Smuldr det kolde smør i melet og tilsæt sukker.
- Tilsæt ægget og saml hurtigt dejen til den er ensartet og glat.
- Pak mørdejen ind i film og sæt den i køleskabet min 30 minutter før anvendelse.
- Rul den kolde mørdej ud til ca. 1/2 cm i tykkelsen, så den passer i en tærteform på ca. Ø24 cm.
Mazarinmasse
- Pisk marcipan og sukker godt sammen, i en skål, inden smørret tilsættes lidt ad gangen.
- Tilsæt derefter ægget og pisk massen godt sammen.
- Fordel mazarinmassen i tærteformen, ovenpå den ubagte mørdej.
Æbletop
- Vask æblerne grundigt, og skær dem i halve. Fjern forsigtigt kernehuset, og læg de halve æbler med skærefladen nedad. Skær dem herefter i helt tynde både fra stilk til blomst, gerne på et mandolinjern for et ensartet resultat. Læg straks skiverne i koldt vand, så de ikke bliver brune.
- Læg de flotteste af æblebådene lagvis på mazarinmassen. Start rundt i kanten, bevæg dig indad og slut af med en flot roset i midten (Se evt. billedet). Gem de frasorterede æblebåde.
- Bag æbletærten 190 °C i ca. 30 min til mørdejen er fin gylden.
- Kom de frasorterede æblebåde i en gryde og kog op med 2 dl vand og sukker. Lad det småkoge i 10 min. Sigt æblerne fra og kog evt. videre på din æble sirup til den tykner let.
- Pensl den afkølede tærte med æblesirup inden servering.
Tip
Lad gerne mørdejen hvile på køl, det gør den nemmere at rulle ud og giver et bedre resultat. Dejen kan holde sig 1-2 uger i køleskabet og kan også fryses. Skal den bruges fra frost, så tag den op et par timer i forvejen, så den bliver medgørlig.
Find flere opskrifter på lækre tærter lige her.