Sværhedsgrad
Arbejdstid
1 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
2 timer
Vurder denne opskrift

4 ud af 5 stjerner baseret på 7 anmeldelser

Æbletærte med marengs 10

Her har du en opskrift på de lækreste portionsanrettede æbletærter, der ikke kun er fantastisk smukke - de smager ovenikøbet også himmelsk. Med en skøn mazarinbund, hjemmelavet æblekompot og toppet med marengs, kan man næsten ikke modstå sådan et stykke. Tærten kan både portionsanrettes som opskriftens anvisninger, eller laves som én stor tærte. Se billedgalleriet for inspiration. Pynt evt. med skovsyre, og servér lun. 

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 10 personer

  • Tærtebund

  • 200 g Hvedemel
  • 75 g Sukker
  • 125 g Smør (koldt)
  • 1 Æggeblomme
  • Mazarinmasse

  • 50 g Sukker
  • 50 g Smør (blødt)
  • 1 Æg (str. L)
  • Æblemarmelade

  • 300 g Æbler
  • 0,50 dl Vand
  • 100 g Sukker
  • Vaniljepulver
  • Marengs

  • 2 Pasteuriserede æggehvider
  • 100 g Sukker

Sådan gør du

  1. Tærtebunde: Bland mel og sukker. Smuldr smør i dejen, og saml dejen med æggeblommen. Sæt dejen på køl i ca. 30 min.
  2. Mazarinmasse: Bland marcipan og sukker godt sammen. Tilsæt smørret lidt ad gangen, og tilsæt derefter ægget.
  3. Æblemarmelade: Skræl æblerne, og skær i stykker, inden de kommes i en gryde med vand, sukker og vaniljesukker. Lad æblerne stå og småsimre, indtil de får en god marmelade/kompot konsistens.
  4. Pisk æggehviderne med 50 g sukker, indtil de er godt stive, og tilsæt derefter 50 g sukker, og pisk igen til marengsen er sej.
  5. Rul tærtedejen ud i passende størrelse forme (ca. 6 cm i diameter). Fyld derefter tærterne med mazarinmasse, og bag ved 180°C. i ca. 20 min.
  6. Fyld æblemarmelade på mazarinkagerne, og dekorer kagerne med marengs (kom evt. marengsen i en sprøjtepose med tyl).
  7. Hvis du har en gasbrænder, ser det dekorativt ud at brænde marengsen lidt, så den får fin farve (dette kan også gøres i ovnen ved 250°C i få minutter).
  8. Pynt til sidst med skovsyre på toppen.

Tip

Med denne opskrift kan du også nemt lave én stor tærte (se billeder) i stedet for portionsanretninger. Rul blot tærtedejen ud i en ønsket og passende størrelse form (ca. Ø20).

Find flere æblekage-og tærteopskrifter her.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften