Sværhedsgrad
Arbejdstid
1 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
1,5 timer
Vurder denne opskrift

5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse

Jordbærtærte med vaniljecreme 12

Jordbærtærten med vaniljecreme er en himmelsk kombination af sød creme, smagfuld bund og friske jordbær. Denne opskrift på jordbærkagen er i den helt klassiske version, som vi alle kender og elsker den. Tærtebunden er en blanding af mørdej, mazarinmasse og kransekage. Bunden pensles med smeltet mørk chokolade, inden vaniljecremen smøres på, og den til sidst pyntes med friske, danske jordbær.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 12 personer

Sådan gør du

Hold skærmen tændt
Mørdej
  1. Flormelis og smør blandes sammen, æggeblommen tilsættes og til sidst hvedemel. Stil mørdejen på køl i ca. 15-20 minutter.
Mazarinmassen
  1. Bland marcipan og sukker, mens du tilsætter æggene lidt efter lidt. Tilsæt til sidst det bløde smør, og bland forsigtigt rundt (du opnår det bedste resultat, hvis smør og æg også har rumtemperatur som de øvrige ingredienser).
  2. Rul mørdejen ud til ca. ½ cm. tykkelse i en rund eller oval form. Sprøjt en kant med                kranskagemassen. Midten fyldes med mazarinmassen. Bunden bages ved 170°C i ca. 15-20 min.
  3. Bunden afkøles og pensles med smeltet chokolade.
Vaniljecreme
  1. Skær vaniljestangen over og skrab kornene ud.
  2. Kom vaniljestang, korn (eller vaniljesukker), 1 dl mælk og fløde i en gryde, og bring det i kog.
  3. Bland sukker, maizena og æggeblommer med den resterende 1 dl mælk, i en skål, og pisk det sammen. Når mælke-flødeblandingen koger, hældes den langsomt over i skålen og det hele piskes godt sammen. Hæld cremen tilbage i gryden og kog den langsomt op under omrøring. Lad cremen koge igennem et minuts tid, under omrøring inden den hældes en i skål, til afkøling. Tag vaniljestangen op. For at undgå mælkeskind på cremen mens den afkøler, kan man drysse overfladen med lidt sukker.
  4. Pisk den kolde creme godt igennem, så den bliver klumpfri.
  5. Pisk fløden til let skum og vend den i cremen.
  6. Smør vaniljecremen ud på bunden, og pynt med friske jordbær.

Tip

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften