Sværhedsgrad
Arbejdstid
1 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
5 timer
Vurder denne opskrift

0 ud af 5 stjerner baseret på 0 anmeldelser

Jordbærtærtekrans med pistaciemazarin og hvid chokoladecreme 8

Vil du overraske dine gæster med en nyfortolkning af en klassiker, så får du her opskriften på en jordbærtærte med pistacienødder. Kagen er udformet som en krans, og opbygget af mørdej og mazarinmasse med blendede pistacienødder, så du får en lækker pistaciemazarin. Kransen er pyntet med lækker hvid chokoladecreme og sprøde, friske jordbær.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 8 personer

  • Pistaciemørdej

  • 75 g blødt Smør
  • 50 g Flormelis
  • 1 knsp. Salt
  • 0,50 Æg
  • 25 g usaltede Pistacienødder
  • 125 g Hvedemel
  • Pistaciemazarin

  • 80 g Sukker
  • 80 g blødt Smør
  • 1,50 Æg
  • 25 g usaltede Pistacienødder
  • 1 spsk mandellikør, fx. Amarettolikør
  • 1 knsp. Salt
  • Hvid chokoladecreme

  • 1 blad Husblas
  • 2,50 dl Piskefløde
  • 0,50 tsk Vaniljepulver
  • Til servering

  • 250 g Jordbær
  • 15 g usaltede Pistacienødder
  • 8 blade frisk Mynte

Sådan gør du

  1. Pistaciemørdej: Rør det bløde smør, flormelis og salt sammen i en skål. Rør æg i. Blend pistacienødderne til fint mel i en minihakker, og rør det i dejen sammen med hvedemel uden at ælte den for meget. Pak mørdejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 1 time.
  2. Rul dejen tyndt ud med en kagerulle. Stil den lille tærtering (6 cm.) ned i midten af den store tærtering (20 cm.), så der dannes et hul i midten. Beklæd forsigtigt tærteformen med dejen. Stil tærtebunden i fryseren i 1 time.
  3. Pistaciemazarin: Tænd ovnen på 175°. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern (dette er nemmest, hvis marcipanen er kold). Bland så den groftrevet marcipan, sukker og blødt smør sammen i en skål. Tilsæt æg, og pisk det sammen til en ensartet masse. Blend pistacienødderne til fint mel i en minihakker, og vend dem i mazarinmassen sammen med mandellikør og salt. Fordel pistaciemazarinen på den kolde tærtebund, og bag tærten i ovnen i 25 minutter. Afkøl på en rist.
  4. Hvid chokoladecreme: Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter. Hak chokoladen fint, og hæld den i en skål. Varm fløde og vaniljepulver op til kogepunktet i en gryde. Vrid husblassen fri for vand, og opløs den i den varme fløde. Hæld flødeblandingen op i skålen med chokoladen, og rør det sammen med en dejskraber, til chokoladen er smeltet, og cremen er ensartet. Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt på køl i mindst 4 timer, eller til cremen er helt kold.
  5. Servering: Pisk chokoladecremen luftig med en elpisker. Kom den i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt små toppe creme ud på tærten. Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i halve. Anret jordbærrene flot på tærten, og pynt med grofthakkede pistacienødder og mynteblade. Servér straks.

Tip

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften