Rabarbertærte med marcipan 10
Her får du en nem opskrift på lækker rabarbertærte med marcipan. Tærte består af en klassisk mørdej, hele rabarberstængler placeret i to lag og lækker cremet tærtefyld med marcipan og vaniljekorn i midten. Den færdige kage kan pyntes med et drys flormelis og med fordel serveres med kold creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis til. Har du ikke friske rabarber i haven, eller i din nærmeste grøntafdeling, kan du sagtens erstatte de friste rabarberstængler med rabarber fra frost.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 10 personer
-
Mørdej
- 100 g koldt Smør
- 150 g Hvedemel
- 50 g Sukker
- 1 stk. Æggeblomme
-
Tærtefyld
- 400 g Rabarber (friske og tynde)
- 3 Æggeblommer
- 0,50 dl Flormelis
- 1 Vaniljestang (kornene)
- 75 g Hvedemel
- 3 Æggehvider (á 36 g/stk)
Sådan gør du
Mørdej
- Smuldr det kolde smør i melet. Tilsæt sukkeret og æggeblommen.
- Saml dejen rimelig hurtigt. Den skal være ensartet og glat.
- Pak herefter mørdejen ind i film, og læg den i køleskabet i ca. 1 time.
Samling af tærten
- Tryk den kolde mørdej ud i bunden af en tærteform (ca. 21-24 cm. i diameter) og læg ca. 200 g rabarberstængler på dejen med passende mellemrum mellem stænglerne.
- Pisk æggeblommerne, flormelissen og vaniljekornene fra vaniljestangen sammen.
- Riv marcipanen i æggemassen og pisk sammen. Tilsættes mel og pisk igen.
- Pisk æggehviderne op, og vend æggehvidemassen samen med ægge-/marcipan-massen.
- Hæld den samlede masse over rabarberstænglerne i tærteformen.
- Læg de sidste 200 g rabarberstængler ovenpå ægge-/marcipan-massen som afsluttende lag.
- Bag tærten ved 180°C i ca. 40 minutter.
- Afkøl og servér, evt. med et drys flormelis.
Tip
Det er vigtigt, at mørdejen hviler på køl, da den ellers kan være svær at rulle ud.
Mørdejen kan holde sig 1-2 uger i køleskabet.
Mørdejen kan også fryses. Tag den blot op et par timer for den skal bruges.
Bagetid kan variere efter ovntype, hvilket kan forlænge bagetiden.
Find andre opskrifter med rabarber her.