Sværhedsgrad
Arbejdstid
30 minutter
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
2 timer
Vurder denne opskrift

5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser

Rabarber-/hindbærtærter med marcipan 6

Forår er lig med rabarber. Og der er et hav af lækre anvendelsesmuligheder med den syrlige, røde stængel. Disse små, delikate rabarbertærter er bestemt ingen undtagelse. En sprød mørdej, rabarberkompot og marcipanpynt på toppen. Fine portionsanrettede desserter, der smager af forår.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 6 stk.

  • Mørdej

  • 225 g Hvedemel
  • 80 g Sukker
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 125 g Smør
  • 1 Æg
  • Rabarberkompot

  • 300 g rensede Rabarber
  • 175 g Sukker
  • 2 spsk Vand
  • 200 g Hindbær
  • Samling

  • 1 Æg til pensling
  • lidt Sukker til drys

Sådan gør du

Mørdej

  1. Kom hvedemelet og sukkeret i en skål med vaniljesukkeret, og smuldr smørret heri.
  2. Tilsæt ægget, og saml hurtigt dejen. 
  3. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i ca. 1 time

Rabarberkompot

  1. Skær rabarberne i små stykker, og kom dem i en gryde med sukkerer og 1-2 spsk. vand (bruger du frosne rabarber, skal du ikke tilsætte vand).
  2. Kog rabarberne ved svag varme i ca. 10 min. til en kompot.
  3. Tilsæt hindbærrene, og kog kompotten i yderligere ca. 3 min. 
  4. Afkøl kompotten.

Udrulning

  1. Tænd ovnen på 180°C varmluft.
  2. Rul 2/3 del af mørdejen ud på et meldrysset bord, og udstik dejen, så den passer i størrelsen til tærteformene (eks. forme med løs bund og en diameter på 10 cm.).
  3. Fordel dejen i de smurte forme, og prik bundene med en gaffel.
  4. Kom et lille stykke bagepapir over dejen, og fyld gerne med keramiske tærtekugler, eller tørrede bønner. 
  5. Bag bundene i ca. 12 min.

Samling

  1. Fjern bagepapir og tærtekuglerne.
  2. Riv marcipanen groft.
  3. Top tærterne med den groft revet marcipan, og dernæst med rabarberkompotten.
  4. Rul resten af dejen ud, og udstik forme til låg/pynt (alternativt kan dejen skæres i strimler og flettes til et låg).
  5. Pisk ægget, og pensel dejen.
  6. Drys med lidt sukker, og lad tærterne bage færdige i ovnen i ca. 15 min. til de er gyldne. 

Tip

Uden for sæsonen kan du bruge frosne rabarber og hindbær, men undlad at tilsætte vand, når de skal koges.

Hvis den færdige kompot er meget væskerig, kan du sige lidt af væsken fra, inden kompotten fordeles i tærterne.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften