Talkage med jordbær 15
18, 1 eller 81 års fødselsdag? Glæd både fødselar og gæster med en lækker hjemmelavet jordbærtærte til næste familiefødselsdag. Det er et sikkert hit hver gang. Den kan selvfølgelig også laves i andre sjove formater 🍓 Jordbærkagen er den ultimative sommerkage, der med fordel kan serveres til sommerfødselsdagsbarnet.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 15 personer
-
Bund
- 300 g Sukker
- 300 g blødt Smør
- 6 stk. Æg
- 60 g Hvedemel
-
Vaniljecreme
- 2 dl Sødmælk
- 1,75 dl Piskefløde
- 0,50 Vaniljestang eller 1 tsk vaniljesukker
- 40 g Sukker
- 30 g Maizena
- 2 stk. Pasteuriserede æggeblommer
- 1,75 dl Piskefløde til flødeskum
-
Pynt
- 500 g Jordbær
Sådan gør du
- Sæt smør og æg frem, så det har rumtemperatur, når du skal bruge det.
- Ælt marcipan og sukker sammen.
- Ælt først halvdelen af det bløde smør i marcipanmassen (med hånden eller med en røremaskine). Rør derefter resten af det bløde smør i, og tilsæt efterfølgende fem af æggene, men ét ad gangen mens der røres mellem hvert æg.
- Tilsæt mel sammen med det sidste æg, og rør massen sammen.
- Smør en stor bradepande (ca 30x40 cm) grundigt med smør i hjørner og på siderne, læg bagepapir i og fordel mazarinmassen i.
- Bag mazarinbunden ved 190 grader i ca. 30 min. Den skal være mørk, gylden og gennembagt, før den er færdig.
- Hak eller riv chokoladen og drys den over bunden, så snart kagen kommer ud af ovnen. Lad den smelte helt. Fordel chokoladen jævnt på bunden med bagsiden af en ske, og lad det hele køle af.
- Print og klip skabelonen til tallene ud, og læg dem på mazarinbunden. Skær omkring skabelonen, og flyt tallene over på serveringsfadet. Rester af kagen, kan fx bruges til romkugler.
Vaniljecreme
- Skær vaniljestangen over og skrab kornene ud.
- Kom vaniljestang og korn, eller vaniljesukker, 1 dl mælk og fløde i en gryde og bring det i kog.
- Bland sukker, maizena og æggeblommer med den resterende 1 dl mælk og pisk det sammen. Når mælke-flødeblandingen koger, hældes den langsomt over i skålen og det hele piskes godt sammen. Hæld cremen tilbage i gryden og kog den langsomt op under omrøring. Lad cremen koge igennem et minuts tid, under omrøring inden den hældes en i skål, til afkøling. Tag vaniljestangen op. For at undgå mælkeskind på cremen mens den afkøler, kan man drysse overfladen med lidt sukker.
- Pisk den kolde creme godt igennem, så den bliver klumpfri.
- Pisk fløden let op, og vend i vaniljecremen. Fordel cremen på mazarinbundene. Ekstra creme, kan serveres ved siden af.
- Rens jordbærrene, men undgå helst at skylle dem, da de vil suge vandet til sig, og skær stilken af. Del jordbærrene i halve og kvarte, og fordel dem på cremen.
- Pynt eventuelt kagen med spiselige blomster, citronmelisse eller flag lavet i hvid og rød marcipan.
Server jordbærtærten med det samme, eller opbevar den i køleskabet til senere på dagen. Jordbærtærten smager allerbedst, samme dag som den er pyntet med de friske, sprøde bær.
Tip
Mazarinmasse bør røres så lidt som muligt, da man ellers vil få luft i massen, og den vil koge op under bagning.
Anvend en tærteform med løs bund. Det gør det meget nemmere at få tærten ud senere. Mazarinbunde kan bages i alle tænkelige forme – prøv f.eks. også at bage dem i muffinsforme til små jordbærkager.
Bunden kan med fordel bages dagen før og opbevares i køleskabet. Den kan også fryses ned og bruges, når
lejligheden byder sig.
Find flere opskrifter på jordbærtærter og jordbærkager lige her.