Sværhedsgrad
Arbejdstid
30 minutter
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
2 timer
Vurder denne opskrift

0 ud af 5 stjerner baseret på 0 anmeldelser

Chokoladetærte med kransekage 10

Her får du opskriften på en nem og lækker chokoladetærte, der består af en lækker tærtebund fyldt med ODENSE's helt egen kransekagemasse, en skøn chokoladeganache og så er hele herligheden toppet med lækre bær. 

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 10 personer

  • Tærtebund

  • 200 g Hvedemel
  • 30 g Mandelmel
  • 85 g Flormelis
  • 0,50 tsk Salt (fint)
  • 125 g Smør (blødt)
  • 1 Æg
  • Chokoladeganache

  • 1,50 dl Piskefløde
  • 1 spsk Honning
  • Pynt

  • Bær eller frugter efter sæson (friske)
  • 1 spsk Flormelis
  • Evt. Vaniljeis

Sådan gør du

  1. Bland mel, mandelmel, flormelis, salt og smør, til det minder om brødkrummer. Pisk ægget let sammen, og kom det i blandingen. Saml nu dejen med hænderne. Stop så snart dejen er ensartet og glat.
  2. Læg dejen i en pose og på køl i en ½ time, inden den rulles ud og fyldes i en tærteform. Tryk dejen godt fast langs kanten. Prik bunden med en gaffel. Sprøjt en rand af kransekagemasse op langs tærtens kant. Sørg for at komme godt op langs siderne.
  3. Bag bunden ved 190゚C i 15-20 min., til kanter og bund er gyldne. Lad tærtebunden køle af i formen inden den tages ud.
  4. Hak chokoladen groft, og kom den i en dyb skål. Varm fløde og honning op til lige under kogepunktet, og hæld halvdelen over chokoladen. Rør kraftigt i bunden af skålen med en dejskraber, indtil cremen samler sig, og bliver mørk og blank. Tilsæt da den anden halvdel af den varme honningfløde, og gentag processen. Hæld chokoladeganachen i den afkølede tærtebund, og sæt på køl i 2 timer, til ganachen har sat sig.
  5. Dekorér kagen med sæsonens friske bær eller frugter og et drys flormelis. Kan f.eks. serveres med vaniljeis.

Tip

Du skal bruge en tærteform Ø23 cm.

Find flere tærte opskrifter her. 

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften