Sværhedsgrad
Arbejdstid
4 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
12 timer
Vurder denne opskrift

4 ud af 5 stjerner baseret på 5 anmeldelser

Islagkage med hindbær og brændt marcipankant 10

Denne opskrift skal man gerne bruge en ismaskine til. Har man ikke dette, er det vigtigt at man omrører isen under nedfrysningen ca. hvert kvarter. Til gengæld er resultatet et pragteksemplar af en islagkage med vaniljeis, hindbærsorbet og brændt marcipankant, der både smager himmelsk og er fantastisk flot at servere.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 10 personer

Sådan gør du

Bund:
  1. Rør marcipan og sukker godt sammen.
  2. Tilsæt smørret lidt ad gangen, og tilsæt derefter æggene et ad gangen. Vend til sidst mel i.
  3. Smør massen ud på bagepapir, og bag ved 160° C i ca. 20 min.
Hindbærsorbet:
  1. Kom alle ingredienser til hindbærsorbet i en gryde, og lad småsimre indtil du har en god ”hindbærsaft”. Smag derefter til med en smule citronsaft.
  2. Kør derefter massen på ismaskinen til rette konsistens opnås.
Vaniljeis:
  1. Pisk æg og sukker sammen til en luftig æggesnaps.
  2. Flæk vaniljestangen, og skrab forsigtigt vaniljekornene ud. Kom vaniljekorn i en anden skål sammen med piskefløde, og pisk til flødeskum.
  3. Kom flødeskum i æggesnapsen, og tilsæt mælk. Vend forsigtigt rundt, til ingredienserne er blandet godt sammen.
  4. Hæld så blandingen i din ismaskine og ”kør” den til ønsket konsistens.
Samling af islagkagen:
  1. Rul Original ODENSE Marcipan ud i en cirkel på ca. ½ cm tykkelse.
  2. Udstik marcipanen med en kagering på Ø 16, højde 3 cm. Lad marcipanen blive i ringen.
  3. Fyld ringen op med den let frosne hindbærsorbet, og sæt på frost.
  4. Når hindbærsorbet er dybfrossen, tages den ud af ringen.
  5. Udstik kagebunden i en ring på ø 20 cm, 4 cm høj. Lad bunden blive i ringen. Sæt den frosne hindbærsorbet i midten af ringen med marcipan i toppen, og fyld derefter ringen op med den frosne vaniljeis. Frys islagkagen, så den er dybfrossen.
  6. Rul den overskydende marcipan fra bunden ud til en kant på 2 cm høj og ca. 60 cm lang. Brug en kniv til at lave riller i marcipankanten, og brænd kanten med en gasbrænder.
  7. Pynt islagkagen med marcipankant, hindbær og guldstøv.

Relateret video

Brændt marcipankant - Inspiration til afpyntning

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften