Sværhedsgrad
Arbejdstid
45 minutter
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
24 timer
Vurder denne opskrift

4 ud af 5 stjerner baseret på 13 anmeldelser

Hindbær cheesecake 10

Forkæl dine gæster med dette vidunder af en cheesecake med hindbær og hvid chokolade. Kagen er skøn, frisk og perfekt som dessert, og så har den et flot, professionelt udtryk, der med garanti vil imponere både børn og voksne.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 10 personer

Sådan gør du

  1. Blend hindbær, citronsaft og flormelis. Sigt puréen og sæt den i køleskab indtil brug.
  2. Knus kiksene og bland dem med smør. Vend små tern af marcipan i. Pres kiksemassen i bunden af en springform (ca. 26-28 cm). Sæt bunden i køleskab indtil brug.
  3. Læg husblassen i koldt vand til den er blød. Smelt den over vandbad i det vand der hænger ved lige inden brug. Smelt den hvide chokolade over vandbad. Pisk imens flødeost og sukker med en elpisker. Pisk husblas og hvid chokolade i.
  4. Pisk piskefløde og cremefraiche sammen til massen er glat og stiv. Vend den sammen med flødeostemassen. Pisk æggehviderne stive og vend dem med ostemassen. Vend forsigtigt hindbærpuréen i massen (gem 2-3 spsk.) Bland det ikke helt sammen, men lad massen være marmoreret. Fyld massen i springformen, hæld den sidste rest hindbærpuré i og tegn i den med en tandstik eller et træspyd, så den bliver flot marmoreret på toppen.
  5. Dæk forsigtigt kagen til og lad den sætte sig i køleskabet til næste dag. Pynt kagen med friske hindbær og høvler af hvid chokolade. Servér kagen iskold.

Tip

Du kan bruge hindbær fra frost til selve kagen, men tjek, at de ikke behøver opkog.

Find flere opskrifter på cheesecakes her.

Opskriften er en af vores mange forslag til nytårsdesserter.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften