Den festlige kransekage

Kransekage er en tidløs klassiker, der har en særlig plads i hjertet af mange, især når der er noget, der skal fejres. Den er kendt for sin sprøde overflade og bløde midte og hører for mange særligt til nytårsaften. Men kransekage serveres også til konfirmationer, bryllupper, studenterfester og andre særlige anledninger. 

Den klassiske kransekage er både lækker og forholdsvis enkel at forberede, men du behøver ikke nødvendigvis at holde dig til den traditionelle opskrift. Prøv f.eks. varianter med hyldeblomst, lakrids eller friske sommerbær, eller eksperimentér med pynt og form alt efter anledningen. 

Uanset om du foretrækker den klassiske version eller har lyst til at prøve noget nyt, finder du masser af inspiration blandt vores opskrifter på kransekage herunder.

Opskrifter på kransekage

Hvad er kransekage?

En kransekage er en kage, der består af marcipan, sukker og æggehvider.

Den kan serveres som små kransekagestykker eller bygges op af ringe, der bliver mindre og mindre og tilsammen danner det klassiske kransekagetårn. Den pyntes traditionelt med glasur og kan dekoreres forskelligt alt efter anledning. 

Tips til kransekagestykker og kransekagetop

Kransekagetop 8 Beskåret

Hvordan laver man kransekage?

Kransekage laves ved at ælte marcipan sammen med sukker og æggehvider. Herefter pakkes kransekagemassen ind i film og sættes på køl, inden den formes. 

Vil du lave et klassisk kransekagetårn, formes massen til stænger, som samles til ringe i forskellige størrelser. Ringene bages og pyntes med glasur, inden de stables oven på hinanden fra den største til den mindste. Til sidst kan kransekagetårnet pyntes efter anledning. Se vores opskrift på kransekagetårn for mål og fremgangsmåde samt vores tips til kransekage. 

Er det første gang, du skal bage kransekage, kan du i stedet vælge at udforme din kransekage som kransekagestænger eller som små stykker kransekagekonfekt.

Kransekage Familie 001 Kopi

Kransekagens historie

Kransekagens historie hænger tæt sammen med marcipanen, som har været kendt i Europa siden middelalderen. I Danmark finder man opskrifter på kager bagt af marcipan helt tilbage i en kogebog fra 1616.

Den kransekage, vi kender i dag, stammer fra anden halvdel af 1700-tallet. I samme periode blev overflødighedshornet moderne – en mere overdådig udgave af kransekagen, der bygges op af ringe og traditionelt fyldes med mindre stykker kransekagekonfekt. 

OM Portræt (IG) (11)

Historien om overflødighedshornet

Overflødighedshornet er en mere overdådig udgave af kransekagen og har gennem tiden været et symbol på velstand og overflod. Historien om overflødighedshornet går helt tilbage til den græske mytologi. 

Her fortælles historien om Amaltheia, som tog sig af Zeus, da han var spæd. I nogle versioner af historien var Amaltheia en ged, mens hun i andre var en kvinde, der gav Zeus gedemælk. Et horn fra geden blev senere kendt som overflødighedshornet og blev et symbol på rigdom og overflod. 

I det gamle Grækenland blev overflødighedshornet ofte vist fyldt med frugt og blomster. Det danske overflødighedshorn af kransekage fyldes traditionelt med mindre stykker kransekagekonfekt. 

Tips til kransekage

Skal du bage kransekage, har vi samlet vores bedste tips til alt fra kransekagemasse og formning til bagning, pynt og opbevaring. 

Hindbærkransekage Nytår Emballage

Hvilken marcipan er bedst til kransekage?

Skal du bage kransekage, anbefaler vi vores bagemarcipan eller den færdige kransekagemasse. Hvilken du skal vælge, afhænger af, om du vil lave kransekagemassen selv eller foretrækker en løsning, der er klar til brug. 

ODENSE Bagemarcipan

Vores bagemarcipan har en kraftig marcipansmag, som bevares efter bagning. Marcipanen er bagestabil og egner sig derfor godt til kransekage. 

ODENSE Kransekagemasse

Du kan også bruge vores færdigblandede kransekagemasse, der er klar til blive sprøjtet ud. Emballagen fungerer som en sprøjtepose, så du skal blot klippe hul i spidsen og sprøjte kransekageringe eller -stænger ud på bagepladen.

På den måde slipper du selv for at ælte marcipanen sammen med æggehvider og sukker og efterfølgende rulle og forme massen. Det er en nem løsning, hvis det skal gå lidt hurtigere, eller hvis du hellere vil bruge tiden på pynt og glasur. 

Kransekage Stopmotion 1

Sådan former du bedst din kransekage

Når du skal forme kransekagemassen til ringe, små stænger eller en kransekagetop, er det vigtigt, at sukker og æggehvider er æltet godt ind i marcipanen, så du får en ensartet masse.

Køl massen godt ned, inden du ruller eller sprøjter den ud. Bruger du en sprøjtepose og tyl, skal massen dog være knap så kold, som hvis du ruller den ud. 

Skal du lave en kransekagetop eller et kransekagetårn, er det en fordel at få ringene så ensartede som muligt. Tryk eventuelt toppen af ringene en smule flad, så de lettere kan stables oven på hinanden, og brug glasur til at holde dem sammen. 

Når ringene skal formes, kan du med fordel bruge et udstikkersæt, så du får dem i de rette størrelser.

Kransekage

Tips til kransekagepynt og -smag

Kransekage kan varieres med mange forskellige smage. Prøv for eksempel at bage marmelade, nougat eller pistaciemasse ind i kransekagestænger, eller tilsætte chai-te eller hyldeblomstsaft til kransekagemassen. Find flere idéer til forskellige smagsvarianter i vores opskrifter på kransekage længere oppe på siden.

Pynten kan også tilpasses anledningen. Til et bryllup kan du for eksempel pynte kransekagen med små fondanthjerter, mens fondantstjerner passer godt til nytår. Find udstyr og fondant i vores webshop.

Serverer du kransekagen om sommeren, kan du pynte den med fondantsommerfugle eller -blomster i friske og sommerlige farver og servere den med friske bær. 

Find mere inspiration til kransekagepynt i vores udvalg af spiselig dekoration.

Kokos Toppe Ny Foto 1

Holdbarhed og opbevaring af kransekage

Holdbarheden på kransekage afhænger af, hvordan du opbevarer den. Kransekage kan typisk holde sig i op til 5 dage i køleskabet, hvis den er pakket godt ind eller opbevaret i en lukket beholder, så den ikke bliver tør.

Kransekage kan også fryses og holde sig i op til 6 måneder i fryseren. Frysning kan samtidig være med til at bevare kransekagens saftige konsistens. 

Du kan fryse kransekagen ned umiddelbart efter bagningen – den skal blot køle af først. Når du skal bruge din kransekage, skal du tage den ud af fryseren cirka en time før. Efter en times tid er den optøet, så du kan pynte kagen med glasur, inden den serveres for dine gæster.

Odense Marcipan Kransekage

Kan man lave kransekage dagen før?

Det korte svar er ja. Det kan faktisk være en fordel at bage kransekagen dagen før, da det gør det nemmere at samle dit kransekagetårn, og derefter pynte det.

Opbevar den afkølede kransekage godt pakket ind, så den ikke tørrer ud. Skal kransekagen først bruges flere dage senere, kan du med fordel fryse den som beskrevet ovenfor. 

På selve dagen kan du samle kransekagetårnet og pynte det med glasur og anden dekoration. 

De bedste ingredienser til kransekage - Find dem på webshoppen!

Kransekage Tapas 2 Miljoe

Alt du skal vide om kransekage – den klassiske kage til festlige lejligheder

Kransekage er en af de mest ikoniske og elskede kager i det danske kagekøkken. Den karakteristiske kage lavet med marcipan og flormelis er kendt for sin sprøde overflade og bløde midte og forbindes især med særlige lejligheder som nytårsaften, bryllupper og konfirmationer. Her på siden har vi samlet vores opskrifter på kransekage, så du kan finde inspiration til både de klassiske varianter og andre måder at servere kransekage på. 

En hjemmelavet kransekage smager bare lige det bedre end den købte version – og så er den nemmere at lave, end mange tror. Uanset om du vil bage kransekagestænger, kransekagetoppe eller et helt kransekagetårn, handler det om at bruge enten ægte marcipan eller bagemarcipan af god kvalitet og følge en enkel, men præcis opskrift.

Hos os finder du flere varianter af kransekage – både den helt klassiske kransekage, men også spændende nyfortolkninger, fx kransekagestykker med nougat, hindbær kransekagekugler eller dekorative mini-kransekager i forskellige former, pyntet med guldstøv, krymmel eller glasur. På den måde kan kransekagen tilpasses både smag og anledning. 

Har du marcipan til overs, kan du også lave små kransekagekonfekt eller bruge kransekagemassen i kreative dessertopskrifter. Du finder masser af inspiration blandt vores opskrifter med ODENSE Marcipan og ODENSE Bagemarcipan, der er perfekt til både kransekagebund og formbagning.

Vil du vide mere om kransekagemasse, opbevaring eller frysning, har vi samlet vores råd og tips længere oppe på siden. Her kan du også læse mere om kransekagens historie og få inspiration til formning, smag og pynt.