Marcipan-/nougatkage med brændt marcipankant 12
Mangler du inspiration til en lagkage, der er lidt udover det sædvanlige? Så tjek lige den her opskrift på en kage, der består af mazarinbunde og nougatmousse, og har et flot og dekorativt marcipanbund rundt om. Pynt kagen med alle dine yndlingsbær.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 12 personer
-
Mazarinbund
- 240 g Sukker
- 320 g Smør
- 4 Æg (str. L)
- 60 g Hvedemel
-
Nougatmousse
- 2,50 dl Piskefløde
- 2,50 dl Piskefløde (pisket til flødeskum)
- 2 bl. Husblas
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
-
Rør marcipan (450g) og sukker godt sammen i en skål. Tilsæt smørret lidt ad gangen, derefter æggene et ad gangen. Vend derefter mel og kakaopulver i og bland godt sammen.
-
Kom massen i en springform ca. Ø20. Bag ved 160° C i ca. 40 min.
-
Udblød husblas i rigeligt koldt vand. Hak chokoladen og nougat fint og kom den i en skål.
-
Kog fløden op og hæld den over chokoladen og nougat. Vrid husblassen fri for vand og kom den i. Pisk det hele godt sammen til en ensartet masse. Lad cremen køle af til stuetemperatur. Pisk piskefløden til flødeskum og vend i cremen.
-
Del kagen i 3 lige store dele. Kagen lægges sammen som skiftevis bund, mousse, bund, mousse, bund (men gem lidt til at smøre kagens sider op med og til pynt på toppen). Derefter sættes kagen på køl i min 3 timer, gerne natten over.
-
Rul marcipanen (ca. 300g) ud som en ”bane” til at kunne dække hele kanten på kagen (lidt over højden på kagen, så kanten kan holde på bærrene). Derefter kan marcipanen mærkes med en kagerulle eller en kniv for at få et mønster (som på foto).
-
Til sidst brændes marcipanen gylden med en gasbrænder og sættes direkte på kagen.
-
Pynt kagen af med friske bær efter egen smag, og lav små toppe med nougatcreme.
Tip
Man kan tilføje 60 g kakaopulver til bundene, hvis man ønsker mørke bunde.
Find flere lagkageopskrifter lige her.