Luksus hindbærsnitter 20
Her får du opskriften på luksus hindbærsnitter med marcipan i mørdejen og kransekagemasse i hindbærfyldet. Farv den klassiske glasur lyserød eller dekorere dine hindbærsnitter helt efter egen smag. Blot vælg den pynt, der passer til lejligheden og gør dine hjemmebagte kager ekstra indbydende.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 20 stk.
-
Mørdej
- 225 g Hvedemel
- 0,25 Vaniljestang
- 75 g Sukker
- 200 g Smør
- 1 Æg
-
Fyld
- 200 g Hindbær - friske eller frosne
- 50 g Sukker
- 2 tsk Majsstivelse
-
Pynt
- 150 g Flormelis
- 2 tsk Rød eller lyserød Frugtfarve
- 2 spsk Vand
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Mørdej:
- Bland hvedemel, revet marcipan, vaniljekorn og sukker. Smuldr smørret i blandingen, og saml dejen med æg.
- Ælt hurtigt dejen sammen, form til en aflang pølse, og tryk den flad.
- Pak dejen ind i plastfilm, og læg den på køl i mindst 30 min.
Fyld:
- Blend hindbær, sukker og majsstivelse. Rør bærmosen sammen med kransekagemasse, og lad den trække.
Samling og pynt:
- Rul mørdejen ud til en stor rektangel ca. 30x45 cm. på et meldrysset bord. Del dejen i to stykker på 15x45 cm., og træk dem forsigtigt enkeltvis over på et stykke bagepapir. Læg dejpladerne i fryseren i ca. 15 min., så er de nemmere at håndtere.
- Læg den ene dejplade på en bageplade med bagepapir. Smør hindbærmassen ud på dejpladen, og læg så den anden plade oven på, tryk en anelse, så massen kommer helt ud til kanten, og træk papiret af. Bag kagen midt i ovnen ca. 25 min. ved 175°C.
- Afkøl kagen.
- Rør en tyk glasur af flormelis, farve og vand, og smør den på toppen af kagen. Drys med mini perler.
- Skær kanten til og skær dernæst straks kagen i f.eks. 10 kvadrater på ca. 7,5x7,5 cm og halvér dem diagonalt eller lad fantasien bestemme formen.
Tip
Find endnu mere inspiration i vores samling af opskrifter på kager og andre søde sager.