Flødeboller

Elsker du også at sætte tænderne i den sprøde flødebolleskal, med fløjlsblødt skum og en sprød bund?

Mange kender flødebollen fra barndommen til børnefødselsdage. I dag nydes den lille skønne kage ved mange andre lejligheder. Flødebollen har taget en drastisk udvikling de seneste år og fås nu i mange nye og spændende varianter.

Flødeboller Med Marcipan Og Skovbær

Hvad er flødeboller?

Flødeboller er en slags kage, som traditionelt set er bygget op omkring en vaffelbund, belagt med hvidt skum og overtrukket med chokolade. Chokoladeovertrækket kan herefter drysses med kokosmel.

Flødeboller i dag

Med tiden er det blevet mere og mere populært at spise flødeboller og lave sine egne flødeboller, og der findes derfor i dag mange forskellige typer flødeboller. Læs mere om historien om flødeboller lige her.

De fås nu med marcipan- eller nøddebunde, lakrids-, mokka- eller frugtskum og overtrækkes med lys, hvid eller mørk chokolade. Nogle flødeboller har endda også små overraskelser indeni!

Find inspiration til, hvordan du laver flødeboller nederst på siden.

Ruby Flødeboller 2

Sådan opbevarer du bedst dine hjemmelavede flødeboller

Flødeboller har bedst af at være opbevaret ved 10-12 grader. Hvis du ikke kan finde et sted, med denne temperatur, så stil dem på køkkenbordet.

Hjemmelavede flødeboller kan holde sig alt efter hvilket fyld der er i, i ca. 3 dage. Du kan derfor med fordel lave dem et par dage inden de skal spises.

Er der frugt eller anden syre i flødebollerne kan de ikke holde sig i lige så lang tid. her anbefaler vi at spise dem samme dag eller dagen efter. Er der almindeligt skum uden smag i så kan de holde sig i længere tid. 

Flødeboller Med Marcipanbund

Opskrift på flødeboller

Det er ikke en nem opgave at lave flødeboller første gang, da du skal mestre chokoladetemperering og lave skum til de små kager. Til gengæld er det er en hyggelig kage at lave med sin familie og ikke mindst nyde sammen.

Når du har lavet dine første flødeboller, vil du se, at det faktisk ikke er så svært, som det ser ud til, og du vil måske endda give dig i kast med de lidt mere avancerede flødebolleopskrifter. Øvelse gør mester, og hos Odense Marcipan har vi opskrifter til både begyndere, øvede og eksperter.

Hjemmelavede Flødeboller 3

Klassiske flødeboller

Er det første gang, du skal lave flødeboller? Så prøv vores opskrift på nemme flødeboller.

Det, du her skal gøre, er at rulle marcipanen ud, piske flødebolleskummet og pensle det med chokolade. Flødebollerne her er klassiske og rigtige gode at starte med at lave hvis du vil lave flødeboller fra bunden. 

Flødeboller Med Hindbærskum 1

Hindbær flødeboller

Er du til hindbær, så prøv opskriften på hindbær flødeboller. Flødebolleskummet blandes med en hjemmelavet hindbærmasse, som giver en sommerlig smag af friske, danske hindbær. Udover den lækre smag, så giver hindbærrene også skummet en flot lyserød farve!

Skummet sprøjtes ud på marcipanbunde, som overtrækkes med smeltet mørk chokolade, der passer godt til de friske hindbær, men du kan selvfølgelig bruge lige den chokolade du foretrækker.

Som prikken over i’et kan de pyntes med frysetørret hindbær.

Hjemmelavede Flødeboller Med Lakrids 1

Lakrids flødeboller

Smagen af lakrids har også fundet sin vej til flødebollerne, og det er efterhånden blevet en eftertragtet smagsvariant. Prøv vores opskrift på flødeboller med lakrids – her i en miniudgave, som dog ikke gør smagen mindre god!

Her skal flødebolleskummet smages til med lakridspulver og vanilje, hvor efter det sprøjtes ud på små marcipanbunde og overtrækkes med hvid chokolade. Med disse flødeboller vil du få en helt fantastisk smag af det salte lakrids og søde hvide chokolade.

Hvid chokolade er kendt for at være lidt mere besværlig at tempererer end f.eks. mørk chokolade eller mælkechokolade. Men lad dig ikke afskrække af det – vi hjælper dig på vej med en guide til temperering af hvid chokolade her!

Flødeboller Med Jordbær 1

Lav din egen personlige flødebolle

Når du skal lave dine egne flødeboller, vælger du helt selv, hvad du vil bruge af ingredienser. Bundene kan være af marcipan, nødder, vafler, småkager eller noget helt femte.

Skummet kan være klassisk, med forskellig frugtsmag, lakrids, chokolade, kaffe eller du kan blande skummet op med små stykker af frugt eller krymmel.

Flødebolleskallen kan bestå af hvid-, lys- eller mørk chokolade. Herefter kan du pynte skallen med fint frugtstøv eller glimmerstøv. Du kan også drysse hakkede nødder, kokos eller frysetørret bær.

Hvis du er ferm i et køkken, så kan du også eksperimentere med små overraskelser i flødebollen. Du kan koge frugtgeléer, som fylder munden med frisk smag af sommerbær, eller du kan lave din egen saltkaramel eller lakridskaramel, som giver en god kontrast til det søde. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Held og lykke med dine hjemmelavede flødeboller og velbekomme!

Opskrifter på flødeboller