Sværhedsgrad
Arbejdstid
1,5 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
2,5 timer
Vurder denne opskrift

4 ud af 5 stjerner baseret på 15 anmeldelser

Flødeboller med hindbærskum 20

Disse flødeboller med hindbærskum er den perfekte lille snack, når du vil forkæle dig selv eller dem, du holder af. Den luftige skum med naturlig hindbærsmag giver både et smukt lyserødt udtryk og en dejlig friskhed, der balancerer perfekt med den søde marcipanbund og sprøde chokolade. Pynt med frysetørret hindbær for et elegant udseende.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 20 stk.

Sådan gør du

Hold skærmen tændt

Marcipanbund til flødeboller

  1. Rul marcipanen til en stang og skær den i 20 skiver. Læg skiverne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 180 grader i 5-8 min. Lad bundene køle af.

Flødebolleskum med hindbær

  1. Sukker, vanilje, glukosesirup og vand koges op til 118 grader.
  2. Kom æggehviderne i skålen til røremaskinen. Æggehviderne piskes let op, lige inden sukkerlagen rammer de 118 grader.
  3. Når sukkerlagen er klar, hældes den langsomt ned langs kanten af skålen, mens der piskes. Skummet skal nu piskes, til det er helt afkølet. og det kan godt tage 15 min eller mere. Hvis ikke skummet bliver pisket nok, vil det falde sammen og blive meget svært at dyppe i overtræk.
  4. Knus de tørrede hindbær i en morder eller gennem en stålsigte og vend dem forsigtigt i skummet.
  5. Sprøjt skummet på bundene med en sprøjtepose. Lav hellere flødebollerene tykke og lave, end høje og tynde. Så er de nemmere at overtrække.

Chokolade og pynt

  1. Temperer chokoladen, eller smelt overtræksknapperne i mikroovn eller over vandbad. Hæld det evt. i et stort glas og dyp flødebollerne heri. Pynt flødebollerne med frysetørret hindbær.
  2. Opbevar flødebollerne i en kagedåse ved stuetemperatur i op til 5 dage.

Tip

Se vores bedste tips og tricks til de perfekte flødeboller her

Find alle vores opskrifter på flødeboller her.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften