Børnenes jul 

Julen er i høj grad børnenes højtid, og vi har dedikeret et univers kun til børn og juleopskrifter til børn. Julen handler om at hygge sig sammen, og børn vil elske at være med i køkkenet og lave konfekt og søde sager, der er sjove og samtidig lækre at spise. 

Gå på opdagelse og læs julehistorien om marcipangrisen lige her. 

19590 OM Sophie 52

Konfekt i samarbejde med @fillosophie

Vi har fået en af vores fantastisk dygtige ambassadører Fillosophie til at lave en masse konfektopskrifter for børn og barnlige sjæle. Hun har taget udgangspunkt i julens søde figurer, og har lavet opskrifter, hvor julehyggen er garanteret. Du kan se alle opskrifterne herunder og følge Fillosophie på Instagram på @fillosophie

Børnekonfekt med Fillosophie

Julekonfekt for børn

Marcipangrisens Historie 1

Marcipangrisens historie - Intro

Vi har lavet en sød lille historie om vores allesammens marcipangris, som I kan hygge jer med i juledagene, i ventetiden op imod jul eller efter konfektlavningen.

En familiefortælling af Lasse Kornum.
Følg med når Odense Marcipan giver dig historien om den tapre julegris, der ikke kun redder den lille dreng, men også julen og gaverne til hele verdens børn.

Marcipangrisens Historie 2

Sneen dalede fra himlen dette år.
Snart var det jul, og alle glædede sig på den lille gård.

Kun en var ikke glad i sit sind,
den sad på marken med tårer på sin kind.

Det var den søde julegris der vidste,
at denne jul ville blive dens sidste.

For når man om julebordet sad,
skulle grisen ligge der som mad.

Grisen tænkte, at den havde alt at frygte,
så den måtte snart forsøge at flygte.

Marcipangrisens Historie 3

Udenfor gården legede børnene i sneen.
De tumlede, så den mindste tabte bleen.

Men pludselig begyndte det at blæse op til storm,
og den var ikke lille, men ganske enorm.

Den lille dreng der var så kæk,
blev pludselig i stormen væk.

Familien ledte og himlen blev sort,
så grisen tog chancen og løb bort.

Den løb hurtigt i natten ud,
men frøs nu snart sin grisetud.

Marcipangrisens Historie 4

Den ville søge ly bag en snefyldt eng,
men så nu straks den lille dreng.

Drengen frøs, græd og ville på gården tilbage,
grisen var dog bange for hjem at tage.

Men drengen var alene i den store skov,
og her gik vilde dyr på rov.

Så grisen tog ham på sin ryg,
der kunne han føle sig varm og tryg.

Grisen gik mod gården men var ikke glad,
for den havde ikke lyst til at ende på et fad.

Marcipangrisens Historie 5

Sneen føg, og de var begge bange,
da de så to skygger, der var lange.

Grisen ville gå den modsatte vej,
da den så en mand nærme sig.

Han havde hvidt skæg, en hue der var rød
og et rensdyr, der nyste og forkølet lød.

Manden vinkede, og det viste sig,
at han heller ikke kunne finde vej.

For rensdyrets næse, der ellers kunne lyse,
var frosset til is og kunne kun nyse.

Marcipangrisens Historie 6

De spurgte den lille gris om assistance,
for uden hjælp havde de ingen chance.

De skulle ud med gaver, inden julen var slut,
men kunne intet se, når rensdyrets næse var kaput.

Det var trist, for julen ville blive ødelagt,
hvis gaverne ikke ud blev bragt.

Grisen sagde, at de skulle til gården ved bakkens top.
De kunne tage med, så rensdyrets næse kunne tø op.

Stormen var hård, og de kunne intet få i syne,
så grisen snuste vej med sin tryne.

Marcipangrisens Historie 7

Efter lang tids vandring var de til gården nået op,
og da familien så dem, gjorde de et hop.

Familien kunne ikke tro, hvad deres øjne så,
det var deres dreng, der på et rensdyr lå!

Han var faldet i søvn men var i god behold.
Han var nu hverken trist eller kold.

Familiens datter så dog på en anden.
Hun råbte “Se det er jo julemanden”.

Julemanden lo og fortalte om Rudolfs næse,
at den var frosset, da det begyndte at blæse.

Marcipangrisens Historie 8

De blev inviteret ind, og foran pejsen fik de plads.
Kun julegrisen følte sig ikke så godt tilpas.

Men drengen fortalte alle historien på sit babysprog,
og han sagde, at grisen var både sød og klog.

Den havde fundet ham i skoven, og uden at klage
havde grisen fulgt ham på gården tilbage.

Familien blev for historien glad
og ville ikke længere spise grisen som julemad.

Faderen fortalte, at han havde en rigtig god plan.
Han sagde “Lad os i stedet lave en gris af marcipan”.

 

Marcipangrisens Historie Marcipangrisen

Efter et par timer var Rudolfs næse rød på ny
og lyste nu som et fyrtårn fra Thy.

Så julemanden og Rudolf ville tage deres tørn
og dele gaver ud til verdens børn.

De lovede at sprede rygtet om den tapre gris,
der reddede julen på modigste vis.

Kanen lettede, og man hørte bjælder gjalde,
da de kastede gaver ned til dem alle.

Rygtet spredtes om den rigtig gode plan,
så derfor laves MANGE julegrise nu i marcipan.