Sværhedsgrad
Arbejdstid
10 minutter
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
30 minutter
Vurder denne opskrift

5 ud af 5 stjerner baseret på 4 anmeldelser

Julegris 10

Disse søde, små julegrise er helt perfekte til årets konfektfad, der må komme helt ned i børnehøjde. Grisene er med en midte af ruby chokolade, lakridsknas lakridsmarcipan omgivet af Original ODENSE Ren Rå marcipan og pyntet med små ører og en hale. Opskriften er udviklet af vores dygtige ambassadør @fillosophie, som du kan finde på Instagram. 

Sådan gør du

  1. Start altid med at smelte dit overtræk over vandbad, så det er smeltet, og klar til at du skal bruge det.
  2. Skær ODENSE Original Marcipan i 10 tynde skiver, og lakridsmarcipanen i 10 skiver. Gem lidt ODENSE Original Marcipan til ører, snude og hale.
  3. Placer en smule hakket Ruby chokolade samt lakridsknas i midten af lakridsmarcipanen. Klem sammen, og tril til en kugle.
  4. Placeres lakridskuglen i midten ad den original marcipan. Tryk den Originale Marcipan omkring, og tril til en kugle.
  5. Af det resterende marcipan laves nu ører, snude og hale.
  6. Snuden laves ved at trille en lille kugle, og herefter trykke den let flad med tommelfingeren. Placer den på grisens ansigt. Med modelleringsværktøj (rund) laves nu to næsehuller, samt to øjne over grisens snude.
  7. Ørerne laves ved at trille to små stykker marcipan. Gør enderne lidt spidse, og placer den herefter på siden af grisens hoved. Lav en detalje på øret (for at vise at øret går ind) ved at bruge modelleringsværktøj.
  8. Af et lille stykke marcipan laves halen. Tril en lille pølse, og form den som en krølle. Placer den bag på grisen.
  9. Et spidst modelleringsværktøj dyppes nu i overtræk. Dut nu overtræk i hvert øje. En pensel dyppes forsigtigt i rosa støv. Lav nu røde kinder på grisen. 

Tip

Når du arbejder med marcipan og nougat, bliver du hurtigt fedtet på dine hænder. Det er derfor en god ide at have en fugtig klud ved din side, når du laver konfekt. Det er også lettere at sætte marcipanstykker sammen, hvis dine fingre er lidt fugtige.

Find flere konfektopskrifter lige her

Relateret video

Se, hvordan @fillosophie laver julegrisen med fyld af ruby chokolade, lakridsmarcipan og lakridsknas.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften