Sværhedsgrad
Arbejdstid
10 minutter
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
30 minutter
Vurder denne opskrift

5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser

Nisse 10

Disse marcipannisser er helt perfekte til årets konfektfad, der må komme helt ned i børnehøjde. Nisserne er med en midte af nougat omgivet af Original ODENSE Ren Rå marcipan og pyntet med en nissehue af mørk overtræk. Opskriften er udviklet af vores dygtige ambassadør @fillosophie, som du kan finde på Instagram. 

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 10 stk.

Sådan gør du

  1. Start altid med at smelte dit overtræk over vandbad, så det er smeltet og klar til at du skal bruge det.
  2. Skær marcipanen i 10 skiver, og nougaten i 10 små tern. Gem lidt marcipan til huens kvast.
  3. Placer nougat i midten af marcipanskiven, klem marcipanen omkring og tril til en kugle.
  4. Form toppen af din kugle til en spids med dine fingerspidser, så det bliver nissens hue.
  5. Hold i nissens hoved, og dyp huen i smeltet overtræk. Placer nissen på et stykke bagepapir med huen opad, og lad overtrækket tørre.
  6. Imens laves kvasten til huen. Tril en kugle af en lille klump marcipan. Dyp den i smeltet overtræk, og herefter i kokosmel. Lad kvasten tørre inden du arbejder videre med den.
  7. Når nissens hue er tør, tager du en pensel, dypper den i overtræk, og maler langs nissehuens kant. Drys med kokosmel, så du får den hvide kant på nissehuen.
  8. Sæt kvasten fast på nissehuens top med lidt smeltet overtræk. Hold på kvasten til chokoladen har sat sig, og den kan være på af sig selv.
  9. Lige under huens kant, placeres en lille marcipannæse, trillet af en lille klump marcipan.
  10. Lav røde kinder på nissen med rosa støv.

Tip

Når du arbejder med marcipan og nougat, bliver man hurtigt fedtet på sine hænder. Hav derfor altid en fugtig klud ved din side, når du laver konfekt. En anden ting den fugtige klud er god til, er når du skal sætte marcipanstykker sammen. Fugt først dine fingre, og du vil opleve at marcipanen er meget lettere for dig at forme og sætte sammen. 

Se vores store udvalg af konfektopskrifter lige her

Relateret video

Se, hvordan @fillosophie kreerer de sødeste små nisser med marcipan og chokolade

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften