Sværhedsgrad
Arbejdstid
1 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
2,5 timer
Vurder denne opskrift

5 ud af 5 stjerner baseret på 3 anmeldelser

Fastelavnsboller med jordbærfyld og marcipanskum 12

Fastelavnsboller med flødeskum er et hit i mange danske hjem omkring fastelavn. Disse fastelavnsboller er fyldt med flødeskum, som er blandet med jordbær og marcipan, hvilket giver en friskhed og et strejf af søde jordbær. Bolleopskriften er nem at lave og minder om de traditionelle gammeldags fastelavnsboller. Server dem til frisk brygget kaffe, og vi garanterer, at dine gæster vil blive imponeret. Velbekomme!

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 12 stk.

  • Boller

  • 75 g Smør
  • 1 dl Mælk
  • 25 g Gær
  • 1 pisket Æg
  • 1 spsk Sukker
  • 250 g Hvedemel
  • Fyld

  • 0,50 dl Appelsinjuice
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 50 g Sukker
  • 150 g Jordbær (må gerne være frosne)
  • 1 sammenpisket Æg til pensling
  • Skum

  • 2,50 dl Piskefløde
  • Lidt af lagen fra Jordbær
  • Pynt

  • 50 g friske Jordbær

Sådan gør du

  1. Rør gæren ud i lun, smeltet smør blandet med mælk og pisk æg samt sukker i. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen til den er smidig og blank. Lad dejen hæve i 30 minutter.
  2. Fyld: Kog appelsinsaft, vaniljesukker og sukker ind til sirup og hæld det over jordbærrene. Lad det trække til det er helt koldt.
  3. Rul dejen ud til ca. 30 x40 cm og skær den i 12 kvadrater på ca. 10x10 cm. Læg 1 tsk. bærfyld på hvert kvadrat, og gem lagen til senere. Klem dejhjørnerne godt sammen og form til boller. Læg bollerne med sammenføjningen nedad på en bageplade med bagepapir. Pensl bollerne med sammenpisket æg og lad dem hæve lunt i 30-45 minutter. Bag bollerne i ca. 15 minutter ved 200° C.
  4. Skum: Pisk fløde til skum og bland med revet marcipan. Smag til med lidt af jordbærlagen.
  5. Skær bollerne over og kom marcipanskum i. Pynt toppen med lidt af skummet, friske jordbær og frysetørret hindbær. Servér straks. 

Tip

Brug lidt friske jordbær inde i fastelavnsbollen sammen med jordbærskummet for at gøre dem ekstra friske og lækre. 

Find alle opskrifter til fastelavn lige her. 

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften