Sværhedsgrad
Arbejdstid
1,5 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
2 timer
Vurder denne opskrift

4 ud af 5 stjerner baseret på 5 anmeldelser

Fastelavnsboller - vandbakkelser med nougatcreme 30

Skøn fastelavnssymfoni af vandbakkelser, kransekage og nougat. Disse fastelavnsboller på vandbakkelser er luftige og lette og perfekte til dig, der elsker vandbakkelser - og så bages fastelavnsbollerne endda helt uden gær. Fastelavnsbollerne laves på en bund af kransekagemasse, hvor du klistrer fastelavnsvandbakkelserne fast med smeltet chokolade. Gem lidt af chokoladen til pynt og fyld dem med den skønne nougatcreme. De er perfekte til den lille søde sult og kan spises hele året rundt!

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 30 stk.

Sådan gør du

Hold skærmen tændt
  1. Varm fløden op til kogepunktet og smelt nougat heri. Sæt nougatcremen til afkøling - gerne natten over eller min. 4 timer.
  2. Bring smør og vand i kog. Tilsæt melet og rør kraftigt indtil dejen slipper gryden. Den skal varmes rigtig godt igennem og være blank. Afkøl dejen lidt og rør æggene i et ad gangen. Det er vigtigt, der røres godt for hvert æg, så dejen ikke bliver tynd. 
  3. Sæt vandbakkelsesdejen på en bageplade med to skeer eller sprøjt dem ud ved brug af sprøjtepose med tylle. Bag vandbakkelserne ved 220° C i ca. 20 minutter afhængig af størrelsen. OBS det er vigtigt, at ovnen ikke åbnes de første 20 minutter, for så falder de sammen. Når de ser bagte ud, tages en enkelt ud og stilles på en rist. Holder den formen er de færdige, men begynder den at falde sammen, skal de have lidt mere.
  4. Kransekagemassen trykkes ud til 30 flade småkager, der passer til størrelsen på vandbakkelserne, på en bageplade med bagepapir og bag dem ca. 10 minutter til de er gyldne og sprøde.
  5. Pisk nougatcremen luftig. Skær en lomme i hver vandbakkelse og fyld dem med cremen.
  6. Klistre vandbakkelserne fast på kransekagebunden med smeltet chokolade og pynt dem på toppen med smeltet chokolade.

Tip

Find alle opskrifter til fastelavn lige her. 

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften