Fastelavnsboller med sveske og nougatskum 12
Denne opskrift på fastelavnsboller med svesker og nougatskum er nem at lave og smager himmelsk af svesker, portvin og sød, lækker nougat. Portvinen og sveskerne gør, at opskriften ikke er særlig børnevenlig, men til gengæld er det en fantastisk og lidt anderledes fastelavnsbolle at servere for voksne.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 12 stk.
-
Boller
- 75 g Smør
- 1 dl Mælk
- 25 g Gær
- 1 Æg
- 1 spsk Sukker
- 250 g Hvedemel
- 1 sammenpisket Æg til pensling
-
Fyld
- 12 store saftige Svesker
- 2 spsk Portvin
- 2,50 dl Piskefløde
-
Pynt
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
- Læg sveskerne i blød i portvin natten over eller giv dem et kort opkog.
- Rør gæren ud i lun, smeltet smør blandet med mælk og pisk æg samt sukker i. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen og ælt dejen til den er blank og smidig. Lad dejen hvile i 30 minutter.
- Rul dejen tynd og skær ud i 12 kvadrater på ca. 10x10 cm. Fordel sveskerne midt på kvadraterne, fold dejhjørnerne ind mod midten og klem dem godt sammen over fyldet. Læg bollerne med sammenfoldningerne nedad på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Pensl bollerne med sammenpisket æg og lad dem hæve lunt til dobbelt størrelse i ca. 30-45 minutter.
- Bag bollerne i ca. 15 minutter ved 200° C.
- Pisk fløden til skum og bland med revet nougat. Smag til med portvin.
- Skær bollerne over på midten og kom cremen ind i bollerne.
- Pynt toppen med chokolade og choko-karamelkugler. Servér straks.
Tip
Ønsker du, at dine ODENSE Choko-karamelkugler får et flot bronze look, som på billedet? Rul de små kugler i ODENSE Bronze støv, og få de fineste små bronze kugler.
Find alle opskrifter til fastelavn lige her.