Gammeldags fastelavnsboller 12
Gammeldags fastelavnsboller er en elsket klassiker. Vi har forfinet opskriften lidt ved at komme grofthakket chokolade i vaniljecremen. Den lidt bitre smag fra vores mørk chokolade 55 % supplerer den søde vaniljesmag godt og giver fastelavnsbollerne en dejlig smag. Pynt de gammeldags fastelavnsboller med en lækker chokoladeglasur og drys evt. med guldstøv for at give dem et festligt udtryk.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 12 stk.
-
Boller
- 1 dl kold Mælk
- 1 Æg
- 25 g Gær
- 300 g Hvedemel
- 150 g Smør
- 1 knsp. Salt
- 2 spsk Sukker
- 0,50 tsk Kardemomme, stødt
- 1 sammenpisket Æg til pensling
-
Fyld med vaniljecreme og chokolade
- 1 Æg
- 2 spsk Sukker
- 1 spsk Hvedemel
- 1 tsk Vaniljesukker
- 2,50 dl Mælk
Sådan gør du
-
Rør gæren ud i lun mælk og pisk ægget i. Smuldr smørret i 150 g hvedemel og tilsæt sukker, salt og kardemomme. Rør gærblandingen i dejen og slå den grundigt med en ske. Tilsæt resten af hvedemelet lidt ad gangen og ælt dejen til den er blank og smidig. Lad dejen hvile koldt i 15 minutter.
-
Pisk æg, sukker, hvedemel og vaniljesukker sammen. Bring mælken i kog og hæld den i æggemassen under piskning. Hæld det hele tilbage i gryden og bring cremen i kog under omrøring. Afkøl cremen.
-
Rul dejen tynd og skær den ud i 12 kvadrater på ca. 10x10 cm. Læg en skefuld kagecreme midt på hver kvadrant og drys med grofthakket chokolade. Fold dejhjørnerne ind mod midten og klem dem godt sammen over fyldet. Læg bollerne med sammenføjningen nedad på en bageplade med bagepapir. Pensl bollerne med sammenpisket æg og lad dem hæve lunt til dobbelt størrelse i 30-45 minutter. Bag bollerne i ca. 15 minutter ved 200° C.
-
Pynt de lune boller med chokoladeglasur og nyd dem, mens de er friskbagte.
Tip
Drys evt. ODENSE guldstøv på toppen af fastelavnsbollerne.
Find alle opskrifter til fastelavn lige her.