Julesmåkager 50
Med den her opskrift får du ikke bare én slags småkager - du får hele fem. Ud fra den samme grundopskrift kan du nemlig nemt variere med kakao, kanel, chokoladestykker, sprøde hasselnødder eller lave fine swirls, alt efter hvad du har lyst til.
Det er den perfekte juleaktivitet, hvor hele familien kan være med - og hvor der er plads til både kreativitet og lidt dej på fingrene. Så lad duften af hjemmebag sprede sig, fyld kagedåserne op, og nyd en småkage eller to med varm gløgg eller en god kop kaffe.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 50 stk.
- 1 stk. Vaniljestang
- 200 g Blødt Smør
- 90 g Flormelis
- 250 g Hvedemel
-
Evt.:
- Kanel
- Rørsukker
- Kakaopulver
- Hasselnødder
Sådan gør du
- Skrab nænsomt vaniljekornene ud af vaniljestangen. Pisk smørret cremet med flormelis, revet marcipan og vaniljekorn. Tilsæt mel, og rør dejen sammen.
- Herfra kan du lave forskellige småkager med enten:
Kanel: Bland 1 spsk. kanel med 2 spsk. rørsukker. Rul småkagedejen til en rulle, og rul dejrullen i kanelsukkeret.
Swirls: Del den færdige småkagedej i to portioner. Bland 1 spsk. kakaopulver med 2 spsk. vand, og ælt blandingen i den ene halvdel af småkagedejen. Rul med en kagerulle begge portioner ud i ca. 20x 25 cm og læg dem ovenpå hinanden. Rul dem sammen.
Chokoladestykker: Tilsæt 65 g hakket chokolade til dejen, og rul til en rulle.
Hasselnødder: Tilsæt 65 g finthakkede hasselnødder til dejen, og rul til en rulle.
Kakaotern: Del den færdige småkagedej i to portioner. Bland 1 spsk. kakaopulver med 2 spsk. vand, og ælt blandingen i den ene halvdel af dejen. Del både den lyse og mørke dej i 2 portioner, så du ender med 4 lige store portioner. Rul hver portion ud til 4 tynde ruller, og læg dem sammen, så de danner et ternmønster.
3. Sæt småkagerullen i køleskabet, og lad den hvile, til den er helt kold.
4. Skær rullen ud i 4-5 mm tykke skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Ikke for tæt; småkager vokser under bagning.
5. Bag småkagerne ved 175˚C i 12-15 minutter. De skal kun blive let gyldne.
Tip
Find flere opskrifter på småkager og cookies lige her.
Find flere opskrifter til julebag.
Opbevar småkagerne i en dåse, når de er blevet kolde og sprøde.