Islagkage med marcipankugler 8
Skal desserten være både nem at lave og flot at servere? Her får du opskriften på en islagkage ud over det sædvanlige, som består af en sprød hasselnøddebund og en fløjlsblød iscreme med hakkede Odense Marcipankugler Original, som tilfører isen lækker knas. På toppen pyntes kagen med chokoladesauce, røde bær og ekstra marcipankuglerne. Kombinationen giver den perfekte balance mellem sprødt, cremet, syrligt og sødt. Opskriften er nem at gå til, og du kan endda forberede den i god tid og have den klar i fryseren, så den er nem at servere, når gæsterne kommer.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 8 personer
-
Nøddebund
- 120 g Hasselnødder
- 1 tsk Maizena
- 90 g Æggehvider
- 120 Flormelis
-
Iscreme
- 5 dl Piskefløde
- 1 tsk Vaniljesukker
- 400 g Kondenseret mælk
-
Pynt
-
Pynt
- Hindbær , jordbær og/eller andre røde bær
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Nøddebund:
- Rist hasselnødderne på panden, og nuller hinderne af. Blend dem i f.eks. en minihakker, eller hak dem meget fint med en kniv, og bland de hakkede nødder med maizena.
- Pisk æggehviderne skummende, og tilsæt flormelis. Pisk til en sej marengs.
- Vend forsigtigt nøddeblandingen i marengsen.
- Smør en springform på Ø20cm, og fordel nøddemarengsen heri.
- Bag kagebunden ved 160°C varmluft i 25 min. Lad bunden køle helt af, inden den tages ud af formen. Beklæd formen med film, så det dækker både bund og siderne, og kom kagebunden tilbage i formen.
Iscreme:
- Pisk fløde og vaniljesukker til en let skum. Vend kondenseret mælk i.
- Hak 2 poser marcipankugler, og vend dem forsigtigt i cremen.
- Hæld cremen ovenpå kagebunden.
- Kom chokoladesaucen over islagkagen, og marmorer et fint mønster med enden af en ske.
- Sæt islagkagen i fryseren i min. 6 timer.
- Tag islagkagen ud af formen, fjern filmen, og anret den på et fad.
Pynt:
- Pynt kagen med en tredje pose marcipankugler (evt. rul nogle af kuglerne i rosa støv) og røde bær. Server straks.
Tip
Islagkagen kan laves i god tid, da den skal stå på frost i minimum 6 timer.
Find flere opskrifter på isdesserter lige her.