Pavlova med chokoladesauce og sommerbær 8
En pavlova er altid et sikkert hit - elegant, let og uimodståelig på dessertbordet. Denne pavlova består af en luftig marengsbund med marcipan toppet med luftig flødeskum, friske bær og en generøs mængde ODENSE Chokoladesauce. En dessert, der rummer det hele - blød, sprød, sød, syrlig og cremet. En enkel og smuk dessert med få elementer, som ser både eksklusiv og indbydende ud og passer perfekt til fødselsdag, sommerfest, dåb, konfirmation, studenterfest, bryllup eller bare lidt ekstra forkælelse.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 8 personer
-
Marengs med marcipan
- 4 Æggehvider (ca. 130 gram)
- 200 g Sukker
- 2 spsk Majsstivelse
- 1 tsk Hvidvinseddike
-
Pynt
- 3 dl Piskefløde
- Hindbær , ribs eller andre friske bær
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Marengs med marcipan:
- Pisk æggehviderne helt hvide til en luftig skum.
- Tilsæt en skefuld sukker ad gangen, mens du pisker til en luftig masse ved høj hastighed i 8-10 min.
- Sigt majsstivelse i, tilsæt eddike, og pisk kort.
- Riv marcipanen fint på et rivejern, og vend den i marengsen.
- Fyld marengsen i en sprøjtepose. Sprøjt en krans på ca. 20 cm. af runde toppe. Fordel resten af marengsen jævnt i midten af kransen.
- Sæt pavlovaen i ovnen ved 130°C, og skru straks ned til 90°C. Bag pavlovaen i 1,5 time. Du må ikke åbne ovnen undervejs. Du kan evt. også lade pavlovaen stå i den slukkede ovn natten over.
Samling (lige inden servering)
- Pisk fløden til let skum, og fordel den forsigtigt på pavlovaen. Pynt med chokoladesauce og friske bær. Top evt. op med ekstra chokoladesauce på toppen.
Tip
Du kan med fordel bage pavlova-bunden aftenen før. Den har godt af at stå i ovnen natten over og sætte sig. Hvis du bager på dagen, skal du være opmærksom på, at ovnen vil være optaget i flere timer - marengsbunden skal nemlig helst stå i en lukket ovn i minimum 4 timer, så det er vigtigt at tænke med ind i planlægningen.
Få endnu mere sød inspiration – udforsk vores store udvalg af kageopskrifter, lækre desserter og kreative variationer af pavlova.