Dannebrogskage 12
Denne skønne kage har form som vores Dannebrog, og den smager skønt af marcipan og jordbær. Kagen består af en mørdej, der skal forbages, og bagefter smøres med jordbærmarmelade eller pyntes med friske jordbær, inden du sprøjter skøn kransekagemasse i et Dannebrogsmønster. Jordbærtærten er perfekt til både fødselsdage eller som sommerdessert for hele familien.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 12 personer
- 400 g Hvedemel
- 150 g Sukker
- 200 g Smør
- 1 Æg
- 500 g friske Jordbær eller 400 g jordbærmarmelade
- 100 g Sukker
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
-
Bland hvedemel, revet marcipan og sukker. Smuldr smørret i blandingen, og saml dejen med æg.
-
Ælt hurtigt dejen sammen, og form den til en aflang pølse, og tryk den flad. Pak dejen ind i plastfilm, og læg den i køleskabet i mindst 30 minutter.
-
Rul mørdejen ud til et rektangel på ca. 20x30 cm på et meldrysset bord, så den passer til en bradepande.
-
Læg dejen i bradepanden, og forbag den 15 minutter ved 180°C.
-
Skær de friske jordbær i små stykker, og vend i sukker. Fordel derefter jordbærstykkerne på den forbagte dej. Hvis du ikke har friske jordbær, kan du smøre den forbagte dej med marmelade.
-
Sprøjt kransekagemassen rundt i kanten og lav linjer på tværs og på langs (se billede).
-
Bag tærten i endnu 15-20 minutter, og lad den køle helt af, inden den skæres i mindre stykker og serveres.