Sværhedsgrad
Arbejdstid
1,5 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
7 timer
Vurder denne opskrift

0 ud af 5 stjerner baseret på 0 anmeldelser

Stracciatella islagkage med browniebund 8

Brownie, stracciatella is og chokolade – en skøn kombination samlet i én islagkage. Den cremede is med vanilje og mørk chokolade ligger på en blød browniebund og toppes med chokoladesauce, chokoladekugler og friske bær. En dessert der både smager godt og pynter på bordet. 

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 8 personer

Sådan gør du

Hold skærmen tændt

Browniebund:

  1. Start med at smelte smørret og chokoladen sammen.

  2. Pisk æggene og sukkeret lyst, vend det i chokoladeblandingen, og vend melet heri. 

  3. Hæld kagedejen i en smurt springform på Ø20 cm. Bag browniebunden ved 170°C varmluft i ca. 20 minutter.

Iscreme:

  1. Varm piskefløde, sødmælk, glukosesirup og 100 gram sukker op til kogepunktet. 

  2. Pisk æggeblommer, 100 gram sukker og korn fra vaniljestangen let sammen. Kom den tomme vaniljestang i flødeblandingen fra før. 

  3. Hæld langsomt den varme flødeblanding i æggeblommerne under omrøring og hæld det derefter tilbage i gryden. 

  4. Varm cremen op til 82 °C under konstant omrøring, til den tykner let. Når cremen har nået 82 °C, tages gryden straks af varmen, og cremen sigtes. Lad cremen køle af i køleskabet, eventuelt til dagen efter.

  5. Kom cremen i ismaskinen og lad den kører til cremen har softice konsistens. 

  6. Smelt chokoladen og hæld den i en tynd stråle i iscremen, så chokoladen fordeler sig i små flager. 

  7. Fordel iscremen i springformen med browniebunden og dekorer med chokoladesauce. 

  8. Frys islagkagen i minimum 4 timer inden servering. 

  9. Pynt med bær og chokoladekugler

Tip

Du kan med fordel lave ismassen dagen før og lade den køle af i køleskabet natten over. Så er den klar til at komme i ismaskinen dagen efter.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften