Sværhedsgrad
Arbejdstid
45 minutter
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
1,75 timer
Vurder denne opskrift

4 ud af 5 stjerner baseret på 6 anmeldelser

Julekage med marcipan og pærer 8

Forkæl dig selv og dine nærmeste i julen med denne lækre julekage med marcipan. Den er virkelig nem at bage og har en fantastisk saftig konsistens. Julekagen med marcipan består af en krydderkage med blandt andet kanel og ingefær i. Du kan sagtens benytte andre julekrydderier såsom nelliker, allehånde, kardemomme osv. Kagen er toppet med karamelliserede pærer. Denne julekage er ideel til julearrangementer og til en kop kaffe.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 8 personer

  • Karamelliserede pærer

  • 4 Pærer
  • 75 g Smør
  • 100 g Brun farin
  • 1 spsk Mælk
  • Julekagedej med marcipan

  • 200 g Brun farin
  • 100 g Smør
  • 4 Æg
  • 200 g Hvedemel
  • 2,50 tsk Bagepulver
  • 2 tsk stødt Ingefær
  • 2 tsk stødt Kanel
  • Flormelis til drys
  • Tilbehør

  • Creme Fraiche

Sådan gør du

Hold skærmen tændt

Karamelliserede pærer

  1. Tænd ovnen på 180°C.
  2. Skær pærerne i kvarte, fjern kernehusene, og skær pærerne i skiver. Kom pæreskiverne i en skål.
  3. Kom smørret, den brune farin og mælken i en lille gryde, og varm op til massen bliver karamellignende. Tag gryden af varmen, og hæld sukkermassen over pærerne, og vend forsigtigt rundt.

Julekagedej med marcipan

  1. Smør en springform, ca. 24 cm i diameter.
  2. Kom den brune farin og smørret i en skål, og pisk det cremet. Tilsæt æggene et ad gangen, mens der piskes.
  3. Bland hvedemelet med bagepulveret, ingefæren og kanelen, og vend ingredienserne i dejen sammen med den groft revne marcipan.
  4. Fordel dejen i formen. Tag pærerne op af karamelmassen, og læg dem pænt på toppen af kagen. Tryk dem ikke ned i dejen. Hæld resten af karamelmassen over, og bag kagen i ovnen i ca. 45 min. Mærk efter med en kødnål, om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages kagen lidt længere tid.
  5. Lad kagen afkøle i formen i ca. 15 minutter.

Servering

  1. Skær kagen fri fra formen, og løsn den forsigtigt.
  2. Anret kagen på et fad og drys med sigtet flormelis. Server med creme fraiche.

Tip

Du kan også bruge æbler i stedet for pærer.

Find flere opskrifter på julekager lige her.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften