Kardemommeboller med marcipanfyld 12
Der er få ting, der slår duften af nybagte boller, og disse bløde kardemommeboller med marcipanfyld er ingen undtagelse. Bollerne er en skøn kombination af luftig gærdej, sødt mandel- og marcipanfyld og sprøde mandelflager på toppen. Opskriften er lavet i samarbejde med Ida Gran-Jansen, og resultatet er lækre boller, der er oplagte til fastelavn eller som lune lækkerier til lidt ekstra hverdagsluksus.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 12 stk.
-
Bolledej:
- 450 g Hvedemel
- 75 g Sukker
- 2 tsk Kardemomme (gerne friskstødt af kapsler)
- 0,50 tsk Salt
- 2,50 dl Sødmælk
- 25 g Gær
- 1 Æg
- 75 g stuetempereret Smør
-
Marcipanfyld:
- 100 g Mandler
- 1 dl Vand (ca.)
-
Pensling og pynt:
- Æg til pensling
- 1 Håndfuld Mandelflager
- Flormelis
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Boller:
-
Kom alle de tørre ingredienser i en skål.
-
Varm mælken op til fingervarm temperatur, og rør gæren ud i mælken.
- Hæld den lune mælkeblanding over i de tørre ingredienser, tilsæt ægget, og rør det hele sammen.
-
Ælt dejen i ca. 7 minutter på en røremaskine, inden det bløde smør tilsættes.
-
Ælt i yderligere ca. 10 minutter med dejkrog, til dejen er blød og smidig.
-
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time
Marcipanfyld:
-
Rist mandlerne i ovnen ved 200 grader i ca. 6 minutter.
-
Kom marcipan, mandler og vand i en foodprocessor eller minihakker, og kør det sammen til en ensartet masse.
-
Vend dejen ud på et let meldrysset bord, og rul den ud til en firkant. Skær den i 12 stykker, og læg stykkerne over på en bageplade. Lad stykkerne efterhæve i ca. 40 minutter.
-
Lav en fordybning i midten af hver firkant, og fyld den med marcipanfyldet.
Pensling og pynt:
-
Pensl bollerne med sammenpisket æg, og drys med mandelflager.
-
Bag bollerne ved 180 grader over-/undervarme i ca. 14 minutter, til de er let gyldne og bløde.
-
Lad bollerne køle af, drys med flormelis og servér dem med det samme.
Tip
Hvis du vil gøre det ekstra nemt, kan du erstatte det hjemmelavede mandelfyld med ODENSE Mandelfyldning, som sprøjtes i fordybningen på bollerne direkte fra posen, inden de bages.
Find alle opskrifter til fastelavn lige her.
Og find flere opskrifter bagværk her.