Vaniljekage med rabarbercrudité 14
En luftig vaniljekage med blød creme, sprød rabarber og fine detaljer.
Denne kage samler det bedste fra det forårsfriske og det klassisk bagte. En saftig vaniljekage med marcipan lægges sammen med en fløjlsblød vaniljecreme og pyntes med tynde rabarberstrimler, hvide chokoladespåner og små perler. Rabarbercruditéen giver et let syrligt modspil til den søde kage og gør den både frisk og elegant - perfekt til eftermiddagshyggen eller som en fin gæstekage.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 14 stk.
-
Crudité
- 2 stk. Rabarber
-
Vaniljekage
- 1,50 stk. Vaniljestænger
- 255 g Sukker
- 190 g blødt Smør
- 3 Æg
- 6 dl Hvedemel
- 3 tsk Bagepulver
- 2,50 dl Yoghurt naturel
-
Vaniljecreme
- 2 dl Sødmælk
- 1,75 Piskefløde
- 0,50 Vaniljestang eller 1 tsk vaniljesukker
- 40 g Sukker
- 30 g Maizena
- 2 Pasteuriserede æggeblommer
- 1,75 Piskefløde til flødeskum
-
Pynt
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Rabarbercrudité
- Skræl rabarber tyndt med en tyndskræller og læg strimlerne i isvand i ca. 30 minutter.
Vaniljekage
- Flæk vaniljestængerne på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas dem sammen med en smule af sukkeret.
- Pisk smør, vaniljesukker og sukker til en hvid og luftig masse. Pisk længe til sukkeret er opløst.
- Tilsæt æggene et ad gangen og pisk massen sammen. Tilsæt revet marcipan og rør det sammen.
- Bland mel og bagepulver og sigt det ned i æggemassen. Rør til sidst yoghurt i. Kom dejen i en smurt og meldrysset springform ca. Ø 20-22 cm og bag ved 160° C i ca. 40-45 min.
Vaniljecreme
- Skær vaniljestangen over og skrab kornene ud.
- Kom vaniljestang og korn, eller vaniljesukker, mælk og fløde i en gryde, men gem ca. 1 dl mælk i en skål, og bring det i kog.
- Tilsæt sukker, maizena og æggeblommer til den ene dl mælk og pisk det sammen. Når mælke-flødeblandingen koger, hældes den langsomt over i skålen og det hele piskes godt sammen. Hæld cremen tilbage i gryden og kog den langsomt op under omrøring. Lad cremen koge igennem et minuts tid, under omrøring inden den hældes en i skål, til afkøling. Tag vaniljestangen op. For at undgå mælkeskind på cremen mens den afkøler, kan man drysse overfladen med lidt sukker.
- Pisk den kolde creme godt igennem, så den bliver klumpfri.
- Pisk fløden til let skum og vend den i cremen.
Samling
- Del den afkølede vaniljekage på midten og smør et lag vaniljecreme (ca. halvdelen) på bunden. Sæt kagens top på igen.
- Smør resten af vaniljecremen på toppen af kagen.
- Skrab tynde chokoladespåner af den hvide chokolade med en skarp kniv. (Skrab på den glatte side af blokchokoladen)
- Vrid vandet fra rabarberspånerne og pynt kagen med rabarbercrudité, hvide chokoladespåner og ODENSE Mini Perler.