Sværhedsgrad
Arbejdstid
20 minutter
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
2,5 timer
Vurder denne opskrift

3 ud af 5 stjerner baseret på 7 anmeldelser

Crème brûlée med hvid chokolade 8

Vores virkelig lækre crème brûlée med hvid chokolade er en skøn variation af den klassiske dessert. Den bløde vaniljecreme får ekstra dybde og sødme fra ODENSE Hvid Chokolade. Under det sprøde, karamelliserede sukkerovertræk gemmer sig en cremet og fyldig vanilje, der smelter på tungen. Det sprøde låg og den silkebløde creme gør hver skefuld til en lille forkælelse - en dessert, der både føles luksuriøs og er svær at sige nej til.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 8 stk.

  • Crème brûlée med hvid chokolade

  • 5 dl Piskefløde
  • 1,50 dl Sødmælk
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 7 Æggeblommer
  • 0,50 dl Sukker
  • Sprød sukkertop

  • 5 spsk Sukker

Sådan gør du

Hold skærmen tændt

Crème brûlée med hvid chokolade

  1. Tænd ovnen på 150 °C.
  2. Rør fløden, mælken og vaniljesukkeret sammen i en gryde, og bring det i kog. Tag gryden af varmen.
  3. Hak chokoladen, og rør den i, så den smelter.
  4. Pisk æggeblommerne og sukkeret sammen, og rør det i flødeblandingen.
  5. Fordel massen i små ovnfaste portionsforme.
  6. Sæt formene i en bradepande, og hæld kogende vand i bunden, så det dækker cirka halvt op ad formene, som et vandbad.
  7. Bag i ovnen i 45 minutter. Tag pladen med desserterne ud af ovnen, lad dem køle af, og sæt dem i køleskabet i ca. 40 minutter, eller indtil de skal serveres.

Karamellisér inden servering 

  1. Drys et tyndt lag sukker over hver crème brûlée, og karamellisér med en lille gasbrænder. Tilføj eventuelt mere sukker og brænd igen, lidt ad gangen, indtil toppen er gylden og sprød.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften