Hurra pandekager 35
Skal du forkæle fødselsdagsbarnet med lækre pandekager? Så anbefaler vi disse små og lækre hurra pandekager. Pyntes og serveres som ønsket.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 35 stk.
- 4 Æg
- 0,50 dl Sukker
- 2,50 dl Sødmælk
- 175 g Smør
- Appelsinskal fra 1 øko appelsin
- 5 dl Hvedemel
- 3 tsk Bagepulver
- 1 tsk Vaniljesukker
- Smør eller margarine til stegning
Sådan gør du
-
Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt mælk, smeltet smør, revet appelsinskal og revet marcipan og rør det til en lind dej. Til sidst iblandes mel, bagepulver og vaniljesukker.
-
Forvarm en pande, kom fedtstof på og hæld en spiseskefuld dej pr. pandekage på panden. Pandekagerne vendes, når de er gyldne på den ene side.
Tip
Servér pandekagerne med små skåle med tilbehør som frisk frugt, ODENSE Chokoladesauce, hindbærsyltetøj, chokoladeknapper og vaniljeis.
Find alle opskrifter på lækre pandekager og vafler lige her.