Sværhedsgrad
Arbejdstid
1 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
2 timer
Vurder denne opskrift

4 ud af 5 stjerner baseret på 17 anmeldelser

De svenske fastelavnsboller - Semlor 20

Her har du en opskrift på de lækreste klassiske semlor, der er den svenske udgave af fastelavnsboller, og som kommer af skøn, svensk bagetradition. De hjemmelavede og færdigbagte semlor fyldes med skøn marcipanremonce og flødeskum, og vupti så har du et skønt alternativ til en klassisk dansk fastelavnsbolle.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 20 stk.

  • Bolledej

  • 5 dl Mælk
  • 1 pk Gær
  • 1,50 dl Sukker
  • 2 tsk Kardemomme, stødt
  • 1 tsk Salt
  • 150 g Smør
  • 1 Æg
  • 12 dl Hvedemel
  • 1 Æg til pensling
  • Fyld

  • 100 g Sukker
  • 150 g stuetempereret Smør
  • 3 dl Piskefløde
  • Flormelis

Sådan gør du

Semlor:

  1. Tænd ovnen på 200°. 
  2. Varm mælken op til fingervarm temperatur. Hæld mælken i en skål, og opløs gæren i mælken.
  3. Hæld sukker, salt og kardemomme i. Skær smørret i stykker, og rør det i sammen med 1 æg.
  4. Bland mel i (tag lidt ad gangen) til du har en jævn dej. Lad det hæve i ca. 30 minutter.
  5. Ælt derefter dejen let, og del den i 20 stykker. Rul stykkerne til boller, og læg dem på en bageplade. Lad bollerne hæve i yderligere 20 minutter.
  6. Pensl bollerne med æg, og bag dem midt i ovnen i ca. 10 minutter. Sæt bollerne til afkøling.

Marcipanremonce:

  1. Bland marcipan og sukker sammen til en ensartet masse.
  2. Tilsæt derefter smørret lidt af gangen, og rør rundt.

Samling:

  1. Skær toppen af bollerne af, og skrab lidt af midten ud.
  2. Smør et lag marcipanremonce på underbollen.
  3. Pisk fløden til en let flødeskum, og læg et lag ovenpå marcipanremoncen.
  4. Sæt toppen af bollen på, og drys evt. med lidt flormelis.

Tip

Find flere opskrifter til fastelavn og bagværk.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften