Blomme i Madeira 15
Her har du en opskrift på et klassisk stykke konfekt i form af blomme i madeira, der forener den lækreste marcipan og chokolade med den søde smag af blommemarmelade. Et skønt stykke konfekt til aftenkaffen.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 15 stk.
- 10 g Sukker
- 8 g Pektin
- 250 g Blommesaft (kan være saft/juice eller hjemmelavet af skrællede og kogte friske blommer)
- 50 g Madeira
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Marmelade:
- Bland pektin og sukker.
- Kog blommesaften op, og tilsæt pektin-/sukkerblandingen under kraftig omrøring. Lad blommemarmeladen stå og simre i nogle minutter for at tykne den en smule.
- Tilsæt Madeira, og rør godt sammen. Sæt den færdige marmelade på køl, indtil den skal bruges (kan laves flere dage før).
Samling:
- Rul marcipanen tyndt ud (ca. 3 mm), og stik ud i ønsket størrelse.
- Placer en skive marcipan i bunden af en lille skål eller andet med en lille fordybning.
- Tryk marcipanen godt ud, og fyld lidt blommemarmelade i midten af marcipanen til ca. 0,5 cm fra toppen.
- Lad marcipanskål og blommemarmelade stå et par minutter, så det kan sætte sig lidt.
- Læg en marcipanskive ovenpå, og luk ”toppen” af marcipanskålen. Tryk sammen langs kanten, og vend ud af skålen.
- Smelt overtrækskapperne i mikroovn eller over vandbad, dyp konfekten, og stil derefter på bagepapir. Bruger du chokolade, temperér som angivet på emballagen.
Tip
Find flere konfektopskrifter lige her
Få tips og tricks til temperering af chokolade.