Sværhedsgrad
Arbejdstid
1,5 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
2,5 timer
Vurder denne opskrift

4 ud af 5 stjerner baseret på 5 anmeldelser

Flødeboller med solbærskum på marcipanbunde 20

Forkæl venner og familie med hjemmelavede solbærflødeboller med marcipanbunde - en frisk luksusfavorit. De lækre flødeboller med solbærskum og marcipanbund er ikke bare en smagsoplevelse, de er også sjove at lave sammen. Den friske smag fra solbær giver et smukt farvespil og en dejlig syrlig kontrast til den søde chokolade og bløde marcipan.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 20 stk.

Sådan gør du

Hold skærmen tændt

Marcipanbund til flødeboller

  1. Rul marcipanen til en stang, og skær den i 20 skiver. Læg skiverne på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 180 grader i 5-8 min. Lad bundene køle af.

Flødebolleskum med solbær

  1. Kom æggehviderne i skålen til din røremaskinen, og pisk dem let op.
  2. Kom sukkeret, vaniljesukkeret, glukosesiruppen og vandet i en gryde, og kog massen op til 118 grader.
  3. Når sukkerlagen er klar, tændes rørmaskinen med de piskede æggehvider igen, og sukkerlagen hældes langsomt ned langs kanten af rørskålen, mens der piskes. Skummet skal nu piskes, til det er helt afkølet. Det kan godt tage 15 min. eller mere. (Hvis ikke skummet bliver pisket nok, vil det falde sammen og blive meget svært at dyppe i overtræk.)
  4. Knus de tørrede solbær, enten i en morder eller gennem en stålsigte, og vend dem i skummet.
  5. Hæld solbærskummet i en sprøjtepose, og sprøjt skum på de bagte marcipanbunde. (Lav hellere flødebollerene tykke og lave, end høje og tynde. Så er de nemmere at overtrække.)

Chokolade og pynt

  1. Temperer chokoladen, eller smelt overtræksknapperne, i mikroovn eller over vandbad. Hæld evt. chokoladen i et stort glas og dyp flødebollerne heri. Pynt flødebollerne med rosa støv, evt. blandet med tørrede, knuste solbær.

Tip

Er det for uoverskueligt at arbejde med temperere chokolade, kan du erstatte chokoladen med overtræk, som ikke kræver temperering. Se den uddybende forklaring på forskellen på chokolade og overtræk her.

Flødebollerne kan opbevares i en kagedåse ved stuetemperatur i op til 5 dage.

Find alle vores opskrifter på flødeboller her.

 

 

Relateret video

Sådan laver du hjemmelavede flødeboller

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften