Fastelavnstraditioner

Fastelavn er en festdag, som i dag bliver fejret af børn og barnlige sjæle. Fastelavn er en højtid med dybe rødder tilbage i tiden, og derfor har vi også rigtig mange traditioner omkring fastelavn.

Se hvornår det er fastelavn her og læs historien bag de danske fastelavnstraditioner nedenfor.

Fastelavnskage Med Nougat Og Marcipankatte

Katten slås af tønden

At slå katten af tønden er nok den mest elskede fastelavnstradition af dem alle – i hvert fald blandt børn.

Oprindeligt var fastelavn en højtid, der handlede om at bekæmpe ondskaben. I gamle dage var katten – især den sorte kat – et symbol på ondskab, og derfor var fastelavnstønden oprindeligt fyldt med en rigtig levende kat.

Ved at slå katten ihjel i tønden mente man, at ondskaben også blevet slået ihjel. 

 

Man fyldte tønden med en levende kat helt frem til 1800-tallet. I dag nøjes vi heldigvis bare med at pynte fastelavnstønden med papirfigurer af sorte katte, og i stedet fylder vi den med søde sager, rosiner og frugt.

Hos Odense Marcipan hylder vi traditionen om at slå katten af tønden med denne skønne chokolade fastelavnskage, der er pyntet festligt som en fastelavnstønde.

Fastelavnsvandbakkelser

Fastelavnsris

På samme måde som at slå katten af tønden blev fastelavnsrisene oprindelig brugt til at slå ondskab og syndige tanker ud af mennesket.

Denne tradition fortsatte langt op i 1800-tallet, men i dag er fastelavnsriset heldigvis en dejlig gave, man giver børn til fastelavn. I dag pyntes et fastelavnsris nemlig med flotte bånd og slik, som kan nydes i fastelavnsdagene.

Vil du prøve noget nyt i år, kan du pynte fastelavnsriset med hjemmelavede søde sager fra Odense Marcipan. Gå på opdagelse i vores mange fastelavnsopskrifter og find inspiration til lækkerier til dine børn eller børnebørns fastelavnsris.

Semlor Med Mandel Nougat & Latteskum 1

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller er den mest elskede fastelavnstradition hos os i Odense Marcipan.

Fastelavnsboller stammer fra dengang man fejrede hvidetirsdag. På hvidetirsdag spiste man hvide madvarer som æg, sukker og hvedemel for at fejre, at det var den sidste dag, hvor man måtte spise disse madvarer, inden fasten begyndte.

Hos Odense Marcipan hylder vi denne tradition med masser af opskrifter på lækre og saftige fastelavnsboller fyldt med gode sager som creme, chokolade, flødeskum og selvfølgelig marcipan.

Vaniljemuffins Til Fastelavn

Fastelavnsudklædning

Mens det i gamle dage var voksne, der klædte sig ud, er det i dag mest børn, der holder denne tradition i live.

I gamle dage klædte de voksne sig ud som noget farligt for at skræmme det onde væk, men den skik er heldigvis blevet afløst af børn, der klæder sig ud som superhelte, prinsesser, pirater og andre sjove figurer.

Fastelavnsboller Med Kransekage

’Boller op, boller ned’

For blot et par årtier siden var det skik at rasle til fastelavn. I dag er skikken ved at gå i glemmebogen, og Halloween traditionen med ’slik eller ballade’ har så småt har taget over.

Enkelte steder rasler børn dog stadig til fastelavn, og så er det med at stå klar med de hjemmelavede fastelavnsboller, hvis du ikke vil have ballade!

 

Skikken med at rasle foregår nemlig ved, at børn klæder sig ud og går fra dør til dør og synger ’boller op, boller ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade’ i håb om at få lidt mønter og en fastelavnsbolle.