Historien om mandelgaven og risalamandens oprindelse

Hele december måned tæller vi spændt ned til juleaften. Det gælder ikke mindst nedtællingen til den årlige konkurrence om at finde mandlen i risalamanden og blive den heldige vinder af mandelgaven. 

Traditionen med at gemme noget i maden og lade finderen få en særlig fordel eller præmie går langt tilbage. I Frankrig findes blandt andet en gammel tradition for at gemme en bønne eller figur i en kage, mens man i Danmark også har kendt til at gemme en nød i julegrøden. I dag forbinder vi især traditionen med risalamande, hvor en hel mandel gemmes i desserten, og den, der finder den, får mandelgaven.  

ODENSE Opskriftsbog - Familiehygge

Mandelgave fra Odense Marcipan

Mangler du inspiration til årets mandelgave, kan en af vores ODENSE opskriftsbøger være en mulighed. Her finder du opskrifter på blandt andet kager, desserter og konfekt til både hverdag og særlige anledninger. 

Har du en kageglad familie, kan du også finde inspiration til mandelgaven blandt vores værktøj og udstyr til dessert, kager og konfekt.

Marcipangris 01

Ideer til årets mandelgave

Står du for årets mandelgave, og mangler du ideer? Mandelgaven skal jo kunne vindes af både oldemor og oldebarn.

En klassisk mulighed er marcipangrisen. Du kan lave din egen marcipangris af ODENSE Marcipan og gøre den helt personlig med pynt, topping og tilbehør fra vores webshop.

Risalamande Servering Glas

Hvor stammer risalamande fra?

Selvom navnet lyder fransk, er risalamande en dansk dessert. Opskrifter på risalamande findes i danske kogebøger helt tilbage fra 1870'erne, og i 1901 kom retten blandt andet med i Frøken Jensens Kogebog. 

Under Anden Verdenskrig blev risalamande mere udbredt. Ris var en mangelvare, og ved at tilsætte flødeskum til risengrøden kunne man få de sparsomme ris til at række længere. På den måde blev risalamande et alternativ til den traditionelle risengrød og efterhånden en del af den danske juletradition. 

I dag laves risalamande typisk af risengrød, fløde, vanilje og hakkede mandler og serveres traditionelt med kirsebærsauce. 

Risalamande med et twist – 3 tips fra os til dig

I Odense Marcipan er vi vilde med den klassiske risalamande, men vi kan også godt lide at blive overrasket. Derfor deler vi 3 tips med dig, så du kan pifte din risalamande op eller varierer den:

  • Honningkaramelliserede mandler som topping

  • Tilføj chokolade til risalamanden, fx 50 g finthakkede hvide chokoladeknapper

  • Dessertsauce i stedet for kirsebærsauce. Vælg mellem karamel, chokolade, jordbær, lakrids eller nougat.