Odense Marcipan - Vores historie

Gl_produktion_1939
1909: Verdens bedste marcipanfabrik bliver til

Lauritz Thobo-Carlsen, bogholder, køber en lille marcipanfabrik i Dronningensgade i Odense. Kunderne er bagere og konditorer, der bruger meget marcipan, som de selv fremstiller fra gang til gang. Konceptet er ensartet, frisk marcipan, industrielt fremstillet - ikke desto mindre foregår bl.a. smutning og stødning af mandlerne i store stenmortere i mange år ved håndkraft.

1930'ernes Napoleonshat
Vi begynder at udsende nye opskrifter til konditorer og bagere. Mange af de sidste 70 års tørkager stammer fra 1930'erne. Den mest populære og længstlevende danske tørkage, Napoleonshatten, er én af dem.

1950'erne - nougaten kommer til
Toldbodgade i Odense bliver vores nye domicil med prøvebageri og laboratorium. Eksporten er stigende. Vi fremstiller nu 100 forskellige kvaliteter fra den fineste marcipanmasse til bittermasse, som kun består af abrikoskerner. Vi begynder også at producere nougat, mens vi forarbejder hakkede nødder, mandelsplitter o.l. til bagere og kageindustri.

1961: En hilsen fra Hoffet
1961 er året, hvor vi bliver udnævnt til Kongelig Hofleverandør.

1960'erne: KiMs og de saltede peanuts 
Gode erfaringer med nøddeprodukter fører til snackproduktion. I 1963 lancerer vi saltede peanuts under navnet KiMs. Marcipanfabrikken bliver hurtigt Danmarks største snackproducent.
Men i 1972 bliver en ny KiMs fabrik indviet og dermed er snackproduktionen skilt ud fra marcipanproduktionen.

1990'erne: Vi bliver en del af ORKLA-familien
Vores marcipanfabrik bliver i 1991 overtaget af den norske fødevarekoncern ORKLA og i 1994 gennemgår vi et navneskifte til Odense Marcipan A/S.

I 1998 bliver vi ISO 9001 certificeret og året efter køber ORKLA den svenske marcipanproducent KÅKÅ AB med to marcipanfabrikker og grossistselskabet MaltCentralen. Odense Marcipan får ansvaret for marcipanproduktionen, der samles i Odense.

2000-2001: Blandt verdens største
De følgende år gennemgår fabrikken en større udvidelse og er nu én af verdens største marcipanproducenter. 

2005-2006: Fødevareindustriens pris
Vi køber i 2005 Bæchs Conditori i Hobro, et af de ældste og største konditorier i Danmark. Odense Marcipan vinder i 2006 Fødevareindustriens pris for bedste Samarbejdsudvalg.

2007: Odense Marcipan som Superbrand

2007 bliver året, hvor vi køber Marcia Industri A/S, opnår BRC certificering og bliver kåret til Superbrand af Business to Business.

2008: Italiensk marcipanfabrik
Vi overtager den italienske marcipanfabrik Natural Food. En fabrik, der specielt er designet til at producere store ensartede serier af marcipanmasser til større industrikunder.

2009: Marcipanens 100 år
Vi fejrer vores 100 års jubilæum i troen på det oprindelige koncept: Odense Marcipan er leverandør af råvarer og konceptløsninger til bagere, konditorer og catering. Vi leverer råvarer til industrien og til detailmarkedet, hvor der især ved juletid er stor efterspørgsel på marcipan.

2012: Marcipan året rundt
Vi arbejder løbende på at udvikle en masse spændende og inspirerende opskrifter og produkter - følg med her på siden, på vores Facebook side eller besøg Den Søde Skole for flere tips og tricks.

2014: Marcipansalg på nettet
Vi lancerede i slutningen af 2014 vores webshop, hvor privatpersoner fik muligheden for at købe bl.a. Odense Marcipan og nougat online. Ud over de klassiske marcipan- og nougatprodukter, er det nu muligt for privatpersoner at købe de særlige marcipantyper og større forpakninger, som tidligere kun kunne købes af professionelle. Se udvalget af produkter i vores webshop

2015: Én fælles ODENSE-gruppe
Odense Marcipan, Bæchs Conditori og Natural Food integreres i én fælles ODENSE organisation med fælles vision, mission og kerneværdier.