LGO Some ODENSE RGB 500X500[98]

Kontakt os

Odense Marcipan A/S

Toldbodgade 9-19
DK-5000 Odense C

Telefon: +45 63117200
Fax: +45 63117201

CVR: 15 23 36 99
E-mail: odense-marcipan@odense-marcipan.dk

Handels- og leveringsbetingelser

Generelt

Salg fra www.odense-marcipan.dk sker af Odense Marcipan, CVR-nr. 15233699, Toldbodgade 9-19, 5000 Odense C, som ejer og driver sitet. Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på alle køb af varer på www.odense-marcipan.dk til levering i Danmark. Levering i Danmark inkluderer IKKE Grønland og Færøerne, ligesom der ikke leveres til det øvrige udland.

Nærværende handelsbetingelser opdateres løbende. Derfor bedes du godkende handelsbetingelserne ( ”betingelserne”), hver gang du handler hos os. Accepteres betingelserne ikke, er det ikke muligt at handle på www.odense-marcipan.dk

Bestilling

Du kan handle på www.odense-marcipan.dk døgnet rundt. Hjemmesiden kan dog være lukket i kortere perioder i forbindelse med vedligeholdelse mm. Bestillinger behandles ikke i weekender og på helligdage, men vil blive behandlet hurtigst muligt på hverdage.

For at handle på www.odense-marcipan.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Når du placerer en vare i kurven, reserverer vi den valgte vare til dig. Hvis du ikke gennemfører din ordre og ikke er aktiv på siden i 10 minutter, vil varerne i din kurv blive frigivet, så andre har mulighed for at købe dem. Det betyder, at du kan opleve, at varer, du havde lagt i kurven, er blevet udsolgt.

Din bestilling er gennemført, når din betaling er godkendt, og du får vist en kvittering på din skærm.

Ved afgivelse af bestilling på hjemmesiden fremsætter du et tilbud om at købe de bestilte varer, på de vilkår, der fremgår af disse handelsbetingelser.

Vi kan frit vælge at acceptere eller afslå dit tilbud om køb af varen i en af nedenstående situationer:

  • Der er angivet forkerte betalingsoplysninger, og/eller de angivne betalingsoplysninger kan ikke verificeres.
  • Der er begrundet mistanke om, at bestillingen er afgivet med formål at begå bedrageri eller i relation til en strafbar/ulovlig handling/aktivitet.
  • Ved utilsigtede fejl på hjemmesiden som forhindrer korrekt gennemførsel af handlen, eks. betalingsfejl, prisoplysningsfejl o. lign.
  • Ved mistanke om, at du ikke opfylder pkt. 2.2. ovenfor.

Ved bestilling af flere varer samtidig forbeholder vi os ret til at acceptere ordren delvist og afslå tilbud om køb af øvrige varer under samme bestilling.  Vi refunderer naturligvis eventuelt modtagne betalinger på ikke-leverede varer uden gebyrer eller andre omkostninger for dig.

Odense Marcipan er ikke ansvarlig for eventuelle omkostninger forbundet med afslag på tilbud om køb i ovennævnte tilfælde.

Odense Marcipan accepterer alene tilbud fremsat på www.odense-marcipan.dk, og tilbud fremsat på anden vis, fx via e-mail, breve og fax, behandles ikke.

Indgåelse af købsaftale

Det er muligt at rette i din bestilling, indtil du gennemfører din ordre ved at klikke "Betal". Herefter er du bundet af dit fremsatte tilbud om køb.

Når du har bestilt en vare på www.odense-marcipan.dk, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Kvitteringen, som du modtager på e-mail, er en automatisk genereret bekræftelse på, at vi har modtaget dit tilbud. Kvitteringen udgør ikke en accept af dit tilbud, og vi forbeholder os retten til at afvise dit tilbud om køb, på trods af den automatisk genererede kvittering.

Accepterer vi dit tilbud om køb, modtager du en e-mail fra os med en ordrebekræftelse, hvor vi bekræfter, at vi har accepteret dit tilbud om køb. Ordrebekræftelsen modtager du, når webshoppen er klar til at afsende din ordre. Endelig købsaftale mellem dig og Odense Marcipan er indgået fra det tidspunkt, hvor du har modtaget ordrebekræftelsen. Købsaftalen indgås på dansk.

Efter indgåelse af aftalen gælder forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Du kan læse nærmere om fortrydelsesretten under pkt. 7 nedenfor.

Betaling

På www.odense-marcipan.dk kan betaling foretages med brug af betalingskort eller via Mobilepay.

Du kan betale med følgende korttyper:

  • Dankort
  • VISA/Dankort
  • Mastercard
  • Maestro

Din betaling hæves fra din konto, når vi har afsendt din bestilling fra vores lager. Der betales i danske kroner (DKK).

Prissætning

Priser angivet på www.odense-marcipan.dk følger Odense Marcipans egne vejledende priser og er inkl. moms og afgifter. Priserne opdateres løbende.

For varekøb under 499 kr. tillægges et fragtgebyr på maksimalt 59 kr., afhængigt af den valgte leveringsform. Du kan læse mere om levering og leveringspriser under pkt. 6 nedenfor.

Der tages forbehold for tastefejl, prisfejl, udsolgte varer, udgåede varer, trykfejl samt pris- og afgiftsændringer.

Levering

Det er vores mål at ekspedere vores ordrer så hurtigt som muligt. Vi bestræber os på en leveringstid på 1-3 hverdage på lagerførte varer. Du modtager automatisk en e-mail, når din ordre afsendes fra vores lager.  Varer leveres på leveringsadressen, der angives ved bestillingen.

En medarbejder fra Odense Marcipan vil kontakte dig, hvis der opstår forsinkelser eller problemer med din ordre.

Der leveres udelukkende til adresser i Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.

  • Odense Marcipan tilbyder levering med GLS. Priserne er som følger: 
  • GLS uden omdeling – 39 kr.
  • GLS med omdeling – 59 kr.

Ordrer på minimum 499 kr. leveres fragtfrit, uanset den valgte leveringsmetode.

Vi forbeholder os retten til at foretage separate leveringer. Separate leveringer kan være nødvendige, fx. pga. forsinkede varer eller hvis en vare ikke er på lager. Du vil forud for købet blive informeret om, at din bestilling er undergivet separate leveringer. Du vil ikke blive opkrævet ekstra leveringsomkostninger i tilfælde, hvor vi benytter os af vores ret til at foretage separate leveringer.

Fortrydelsesret

Når du handler på www.odense-marcipan.dk, har du ifølge forbrugeraftaleloven 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnerer varen til os. Dette gælder ikke fødevarer. Af hygiejnehensyn gælder fortrydelsesretten kun uåbnede, forseglede varer og aldrig fødevarer. Det er en forudsætning, at varen ved tilbageleveringen fremstår ubrugt og ubeskadiget, så den kan sælges igen som ny.

Fortrydelsesfristens begyndelse og udløb

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en søndag, helligdag, lørdag, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den næstkommende hverdag. I tilfælde af, at bestillingen består af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men som leveres enkeltvis, eller bestillingen består af en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare.

Benyttelse af fortrydelsesretten

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen på odense-marcipan@odense-marcipan.dk

Erklæringen skal afsendes inden fortrydelsesfristens udløb.

Når vi har modtaget din fortrydelseserklæring, kvitterer vi for modtagelse af denne.

Varerne skal sendes til os hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse – og senest 14 dage efter, du har fortrudt. Fristen er overholdt, hvis du har afsendt varerne inden udløbet af de 14 dage.

Varen sendes retur til os ved at vedlægge en seddel med varer der skal retur, navn, adresse, tlf. nr. og email adresse og sende varen til:

ODENSE Marcipan A/S; Att. Webshop
Odense Marcipan, Toldbodgade 9-19, 5000 Odense C

Returpakken skal indeholde enten fakturaen, ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb. Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for pakken/varen, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt eventuelt track and trace nummer.

Du skal selv afholde udgifterne til tilbagelevering af varen, når du benytter dig af fortrydelsesretten. Pakker sendt pr. efterkrav modtages ikke.

Tilbagebetaling

Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet ex. porto. Tilbagebetalingen sker senest 14 dage efter, vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.

Tilbagebetaling kan tilbageholdes, indtil Odense Marcipan har modtaget de returnerede varer, eller indtil der er fremlagt dokumentation for, at varen er returneret på korrekt vis. Eventuelle omkostninger forbundet med levering af varerne refunderes ikke.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med, medmindre du udtrykkeligt har indvilliget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, der skyldes anden håndtering end den, der var nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Hvis varen er blevet håndteret på anden måde end beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af den brugte vares handelsmæssige værdi. Er emballagen brudt/åbnet kan varen ikke returneres jf. pkt. 7.2. Værdiforringelsen er forskellen mellem købsprisen og varens generelle handelsmæssige salgspris med den pågældende forringelse.

Du bærer risikoen for varen fra varens levering. Det betyder, at du hæfter for eventuelle skader, der er opstået på varen fra du modtog varen, til vi har modtaget varen retur.

Reklamation

Hvis der er noget galt med varen

Dit køb er omfattet af købeloven, herunder lovens mangelsregler. Du har derfor 2 års reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. I visse tilfælde kan du også være berettiget til at hæve købet. Disse beføjelser gælder naturligvis kun, hvis der er tale om en berettiget reklamation, og såfremt manglen ved varen ikke er opstået som følge af slid, fejlagtig brug eller anden adfærd, der har forvoldt skade på varen.

Du er ikke ansvarlig for omkostninger forbundet med returneringen af mangelfulde eller forkerte varer. Vi tilbagebetaler naturligvis købsprisen og de oprindelige leveringsomkostninger, når vi har modtaget den returnerede vare. Ønsker du, at vi leverer en tilsvarende vare til dig, og er vi i stand til dette, refunderer vi ikke dine oprindelige leveringsomkostninger. Vi anbefaler dog, at du ikke sender den mangelfulde eller forkerte vare retur uden først at have været i kontakt med vores kundeservice.

Sådan reklamerer du

Du skal reklamere hurtigst muligt og senest 2 måneder efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis din vare lider af en mangel, eller vi har leveret forkerte varer, bedes du kontakte vores kundeservice via mail til odense-marcipan@odense-marcipan.dk eller telefonisk på 63 11 72 00.

Når du kontakter kundeservice, skal du oplyse ordrenummer, eventuelt varenummer, varenavn, nettovægt og eventuelt holdbarhedsdato og batchnummer samt beskrive, hvad der er galt med varen. Så vidt muligt må billede, som viser defekten, også meget gerne vedhæftes. Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser. Hvis vi har ret til at få tilbageleveret den mangelfulde vare, fx i forbindelse med omlevering eller ophævelse af købet, skal varen sendes til:

Odense Marcipan
Toldbodgade 9-19
5000 Odense C

Varen skal altid sendes i forsvarlig emballage. Vi anbefaler, at du sørger for at få en kvittering for afsendelse, da du har ansvaret for pakken, indtil vi har modtaget den.

Du skal selv lægge ud for betaling af fragtomkostninger i forbindelse med tilbagelevering af mangelfulde varer. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til tilbagelevering af varen. Er reklamationen ikke berettiget, skal du selv afholde alle fragtomkostninger forbundet med returnering af varen. Vi anbefaler, at du ikke sender varen retur uden først at have været i kontakt med vores kundeservice.

Der kan være tilfælde, hvor Odense Marcipan har brug for at få tilsendt det mangelfulde produkt (inkl. emballagen), så vi kan foretage kvalitetsopfølgning samt evt. videresende varen til vores leverandør. I sådanne tilfælde afholdes udgifter til transport af Odense Marcipan.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores kundeservice. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via dette link.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse odense-marcipan@odense-marcipan.dk.

Sikkerhed

På www.odense-marcipan.dk anvender vi en sikker online betalingsløsning igennem NETS/NetAxept. NETS/NetAxept anvender en sikker, krypteret forbindelse til overførsel af dine betalingsoplysninger til Odense Marcipan. Anvendelse af NETS/NetAxepts betalingsvindue sikrer, at der ikke er andre, der får adgang til dine betalingsoplysninger.

Ved køb af varer på www.odense-marcipan.dk skal du kun indtaste dit kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre (Credit Card verifikation nummer (CVV)). Kontrolcifrene er nødvendige for, at betalingen kan gennemføres og for at opretholde et højt sikkerhedsniveau. Der kan også være andre tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger.

For at kunne beskytte dig og andre kunder mod bedrageri og for at sikre et højt sikkerhedsniveau for onlinekøb, kan vi gennemføre verifikationscheck. Verifikationschecket kan omfatte de data, du sender, når du afgiver dit tilbud, herunder din adresse, betalingsoplysninger og screening af dit tilbud.

Personoplysninger

Læs om vores behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik her.

Andre forhold

Vi gør vores bedste for at opdatere hjemmesiden samt sikre, at priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne er korrekte. Stavefejl, fejl i priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne kan dog opstå, og nogle gange opdager vi, at prisen for en vare er angivet forkert. Opdager vi en fejl i prisen for en vare, du har bestilt på hjemmesiden, vil vi give dig besked hurtigst muligt. Under disse omstændigheder vil vi underrette dig om den korrekte pris for varen og give dig mulighed for at købe varen til den korrekte pris. Er vi ikke er i stand til opnå kontakt med dig, kan vi bruge vores ret til ikke at acceptere dit tilbud om køb.

I tilfælde af force majeure er vi ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende overholdelse af vores forpligtelser i henhold til betingelserne, såfremt forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes begivenheder, som ligger uden for vores rimelige kontrol.

Der må ikke købes varer på odense-marcipan.dk med henblik på videresalg  uden indgåelse af særskilt aftale. Aftaler kan laves ved at kontakte os på odense-marcipan@odense-marcipan.dk.

Kundeservice

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice. Vores kundeservice kan kontaktes på følgende måder:

Telefon: 63 11 72 00, telefontid mandag –  fredag 08.00 - 15.00

Mail: odense-marcipan@odense-marcipan.dk

 

***

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 3. Maj 2023

E-mail politik

Håndtering af vore abonnenters e-mailadresser
E-mailadresser vil ikke blive givet væk, solgt, udlejet eller på anden måde stillet til rådighed for brug til et andet formål/selskab. Alle vores nyhedsmail forsendelser er lavet med teknologi, som ikke vil afsløre adresser til andre abonnenter.

I hver nyhedsbrev udsendelse har alle abonnenter mulighed for at afmelde fremtidige forsendelser. 

Personoplysninger
Personoplysninger afgives aldrig til tredjepart, med mindre du selv udtrykkeligt giver tilsagn hertil, og vi indsamler aldrig personoplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger ved f.eks. registrering eller deltagelse i en undersøgelse m.v. Her indsamles f.eks. oplysninger om navn, adresse, postnummer, e-mail, køn, alder og interesser,.

Personoplysninger bruges til at gennemføre den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til dig og øvrige brugere af hjemmesiden. Denne brug kan bl.a. omfatte undersøgelser og analyser, der er rettet mod en forbedring af vore produkter og tjenester, samt visning af indhold, der er tilpasset interesser mv.

Vi vil til hver en tid, når du beder om det, sende dig en udskrift, hvoraf det vil fremgå, hvilke oplysninger vi evt. har om dig.

Har du spørgsmål eller kommentarer til Odense Marcipan's e-mail politik kan du sende en mail på odense-marcipan@odense-marcipan.dk.

Cookiepolitik

Når du besøger odense-marcipan.dk, indsamles en række oplysninger om dig, din computer og dine besøg. Det sker ved, at din computer/tablet automatisk modtager en eller flere cookies under dit besøg på vores hjemmeside.

Hvad er en cookie?
En cookie er en lille tekstfil, der lagres på din computer/smartphone/tablet, for at kunne genkende din enhed ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i en cookie og den kan ikke indeholde virus.

Der findes to typer af cookies:

  • Sessionscookies, som slettes så snart du forlader en webside.
  • Persistent cookies, som bliver lagret på din computer/smartphone/tablet med et på forhånd fastsat udløbstidspunkt. Persistent cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg.

Cookies udgør ikke en trussel mod din computer/smartphone/tablet (som f.eks. en virus) og cookies får ikke adgang til programmerne på din computer.

 

Hvad bruges cookies til på vores hjemmeside?

Det er kun Odense Marcipan der benytter oplysningerne. Tredjemand (teknisk partner), har dog adgang til informationer i nødvendigt omfang for at kunne drive sitet.
Oplysningerne som indsamles er af statistisk og teknisk karakter, og har til formål at måle trafikken/besøgsmønstre på hjemmesiden, således vi kan tilpasse indholdet herefter.
Vi anvender således cookies til at:
  • Måle trafik og salg - Vi anvender Google Analytics, som bruges til at hjælpe med at måle og analysere, hvordan hjemmesiden bruges
  • Genkende brugere der kommer igen - f.eks. skal du kun acceptere overlay med accept af cookies én gang, ligesom der kan være oplysninger man ikke behøver taste flere gange, da de informationer (ikke personlige) gemmes i tekstilerne.
  • Forbedre hjemmesiden - Bl.a. ved brugen af Google Analytics kan vi analysere os frem til hvilke produkter, opskrifter mv. der er interessante for vores brugere, hvilket vi bruger i udviklingen og forbedring af side.
  • Analyse af sitets anvendelse med henblik på optimering af indhold, produktudvalg mm. for den enkelte bruger. Det giver os bedre mulighed for at forstå hvem vores brugere er og hvilket indhold vi skal kunne tilbyde.
  • Annoncering - Vi bruger de indsamlede informationer til at målrette annoncer og tilbud til den enkelte forbruger. Disse oplysninger gemmes ikke sammen med kundernes/forbrugernes personlige oplysninger og bruges kun til målretning af reklamer mv. på baggrund af den adfærd man har udvist (f.eks. klikket på bestemte produkter o.lign.), for at give forbrugerne en bedre og oplevelse på sitet, der passer til den enkeltes præferencer. Dette også til f.eks. målretning af annoncer på Google Displaynetværket. 
Vi anvender følgende tjenester, der via cookies indsamler data som beskrevet herover.
  • Google Analytics
  • Google AdWords
  • AdForm
  • Facebook Pixel
  • HotJar
  • Vimeo
  • Visual Web Optimizer
  • Raptor Smart Advisor

Har du spørgsmål eller kommentarer til Odense Marcipan's politik kan du enten sende en mail på odense-marcipan@odense-marcipan.dk eller skrive til Odense Marcipan A/S, Toldbodgade 9-19, 5000 Odense C.

 

Sådan undgår du cookies

Ønsker du permanent at afvise cookies, skal dette ligeledes registreres under indstillinger i din browser. Vælg da fanen Beskyttelse af personlige oplysninger og justér slidebaren til høj. Vi gør desuden opmærksom på at hvis du blokkerer cookies er der ikke garanti for at alle websites fungerer korrekt.

Se hvordan du undgår eller sletter cookies på linket herunder:

http://minecookies.org/cookiehandtering

Privatlivspolitik

Hos Odense Marcipan prioriterer vi datasikkerhed og fortrolighed højt. Denne persondatapolitik gælder for vores hjemmeside www.odense-marcipan.dk , og fastlægger retningslinjer for Odense Marcipans måde at behandle dine personoplysninger på, samt giver dig de oplysninger, som du har krav på at modtage i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning. Du skal læse privatlivspolitikken, inden du afgiver dine personoplysninger til Odense Marcipan.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Dataansvarlig for dine personoplysninger er:

ODENSE Gruppen
Odense Marcipan A/S

Adresse: Toldbodgade 9-19, 5000 Odense C

CVR-nr.: 15233699

E-mail: Odense-marcipan@odense-marcipan.dk

Tlf.: 63 11 72 00

Typer af personoplysninger

De kategorier af personoplysninger, som vi indsamler, omfatter:

  • Dit navn
  • Din e-mailadresse
  • Dit telefonnummer
  • Din adresse
  • Betalingsoplysninger
  • Oplysninger om dine ordrer
  • Oplysninger om, hvordan du bevæger dig rundt på hjemmesiden
  • Din IP-adresse
  • Din MAC-adresse
  • Kommunikation med dig
  • Hvilken type browser du anvender
  • Hvilken type enhed du anvender
  • Digitale fodspor

Indsamling af dine personoplysninger sker i ét eller flere af nedenstående tilfælde:

  • Når du anvender hjemmesiden
  • Når du køber varer online på vores webshop
  • Når du kontakter os via kundeservice
  • Når du henvender sig til os pr. e-mail, telefon eller med almindeligt brev
  • Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev

Anvendelse af personoplysninger

Personoplysningerne kan indsamles og anvendes til følgende formål:

  • Gennemførelse af ordrer
  • For at indgå en kontrakt med dig
  • For at kunne administrere forsendelser, reklamationer og returneringer
  • Tilmelding til og fremsendelse af nyhedsbrev og markedsføringsmateriale
  • Kundeservice og generel kommunikation
  • Opfyldelse af krav i henhold til gældende lovgivning
  • For at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares
  • Administration af dine oplysninger, herunder via din klikadfærd i forhold til udsendt markedsføring og via cookies på vores hjemmeside
  • Udsendelse af servicemeddelelser
  • Undersøgelser, statistik, udvikling og beskyttelse af vores tjenester
  • Fakturering og anden opkrævning af betaling
  • Håndhævelse af Odense Marcipans handelsbetingelser

Grundlag for behandling af dine personoplysninger

Vores juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger til ovenstående formål er følgende:

  • Opfyldelse af kontrakt ved køb af varer eller tjenesteydelser (databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(b))
  • Opfyldelse af kontrakt ved levering af tjenester (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1)(b))
  • Samtykke i forhold til udsendelse af nyhedsbrev og markedsføringsmateriale (databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a))
  • Legitim interesse i at kunne udarbejde statistik, foretage undersøgelser, forbedre samt udvikle vores tjenester og produkter (databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(f))
  • Legitim interesse i at kunne udsende servicemeddelelser (databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(f))
  • Legitim interesse i at kunne fastlægge, forsvare og gøre retskrav gældende (databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(f))
  • Legitim interesse i at kunne indsamle og administrere dine oplysninger, herunder via din klikadfærd i forhold til udsendt markedsføring og via cookies på vores hjemmeside (databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(f))

Videregivelse til andre dataansvarlige og overladelse til databehandlere

For at opfylde ovenstående formål kan vi give adgang til dine personoplysninger for tredjeparter, der på baggrund af et kontraktuelt forhold med Odense Marcipan leverer relevante ydelser. Det kan fx være IT-leverandører og mailudbydere. Sådanne serviceleverandører vil kun behandle personoplysninger i overensstemmelse med vores instruktioner i henhold til indgåede databehandleraftaler.

Dine personoplysninger videregives som udgangspunkt ikke herudover til en tredjepart uden din tilladelse. Det kan dog under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til:

  • Politiet
  • Advokater
  • Revisorer
  • Domstole
  • Offentlige myndigheder
  • Koncernforbundne selskaber

I forbindelse med Odense Marcipans udvikling kan selskabsstrukturen ændre sig, fx ved helt eller delvist salg af Odense Marcipan. I tilfælde af delvis overdragelse af aktiver, der indeholder personoplysninger, er behandlingsgrundlaget for den forbundne videregivelse af personoplysninger som udgangspunkt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet Odense Marcipan har en legitim interesse i at overdrage dele af sine aktiver samt at foretage kommercielle ændringer.

Hvis dine personoplysninger overføres til databehandlere eller dataansvarlige, der befinder sig i lande uden for EU/EØS, der ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil en sådan overførsel være beskyttet af EU-Kommissionens standardkontrakter.

Sletning af personoplysninger

Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til opfyldelsen af et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor. Oplysningerne kan dog behandles og opbevares længere i anonymiseret form.

Cookies

Vi anvender cookies på vores hjemmeside. Du kan læse mere om brugen af cookies i vores cookiepolitik, som du kan finde her.

Sikkerhed

Vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at vores interne procedurer lever op til de fastlagte sikkerhedsstandarder og gældende lovkrav. Vi forsøger på bedst mulig vis at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personoplysninger. Vi har interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod at blive tilintetgjort, gå tabt, blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem. Fortrolige oplysninger, herunder kortoplysninger, vil alene blive sendt i krypteret form iht. Datatilsynets vejledninger.

Dine rettigheder

  • Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger vi behandler om dig
  • Du har ret til at gøre indsigelse mod vores indsamling og videre behandling af dine personoplysninger
  • Du har ret til berigtigelse og sletning af dine personoplysninger, dog med visse lovbestemte undtagelser, herunder bogføringsloven.
  • Du har ret til at anmode os om begrænsning af dine personoplysninger
  • Under visse omstændigheder kan du også anmode om at modtage en kopi af dine personoplysninger samt om transmission af dine personoplysninger til en anden dataansvarlig (dataportabilitet)
  • Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet. Vi vil herefter slette dine oplysninger, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på andet grundlag. Vores nyhedsbrev kan afmeldes ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Links til andre hjemmesider

Vores hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre selskabers hjemmesider eller deres praksis i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger. Når du besøger andre hjemmesider, opfordres du til at læse indehaverens politik med hensyn til beskyttelse af personoplysninger samt andre relevante politikker.

Spørgsmål og klage

Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller hvis du ønsker at klage over den måde, vi behandler dine personoplysninger på, er du velkommen til at kontakte os:

ODENSE Gruppen
Odense Marcipan A/S

Adresse: Toldbodgade 9-19, 5000 Odense C

E-mail: Odense-marcipan@odense-marcipan.dk

Tlf.: 63 11 72 00

Hvis din klage ikke bliver løst af os, og du vil gå videre med sagen, kan du klage til Datatilsynet:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Telefon: 33 19 32 00

E-mail: dt@datatilsynet.dk

Ændringer af privatlivspolitikken

Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer af denne privatlivspolitik fra tid til anden. Du kan se oplysninger om ændringer i skemaet herunder. Den, til enhver tid, gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores hjemmeside.

***

Privatlivspolitik på sociale medier

Hvornår gælder denne privatlivspolitik?

Denne privatlivspolitik gælder for Odense Marcipan A/S’ (”Odense Marcipan”) og Facebook Ireland Ltd.’s (”Facebook”) behandling af de personoplysninger, som du efterlader og/eller afgiver, når du besøger Odense Marcipans Facebookside (”Facebooksiden”).

Hvem er dataansvarlig for mine personoplysninger?

Odense Marcipan og Facebook er fælles dataansvarlige for dine personoplysninger.

Odense Marcipans selskabsoplysninger er:

Odense Marcipan A/S
Adresse: Toldbodgade 9-19, 5000 Odense C
CVR-nr.: 15233699
E-mail: odense-marcipan@odense-marcipan.dk
Tlf.: 63 11 72 00

Facebooks selskabsoplysninger er:

Facebook Ireland Ltd.
4 GRAND CANAL SQUARE, GRAND CANAL HARBOUR
D2 Dublin
IRELAND

Company reg. no: 462932

 

Odense Marcipan følger Datatilsynets retningslinjer vedrørende det delte dataansvar, og Odense Marcipan forsøger med de gældende redskaber på bedst mulig vis at sikre, at du får informationer om behandlingen af dine personoplysninger, inden du besøger Facebooksiden. Vi forsøger sammen med andre virksomheder løbende at indgå i en dialog med Facebook omkring reguleringen af det fælles dataansvar og ansvarsfordelingen.

Facebook har i den forbindelse offentliggjort et bilag om det fælles dataansvar for ”Facebook Indblik” (på engelsk ”Facebook Insights”), som du kan finde på følgende link:

https://www.facebook.com/legal/terms/page_controller_addendum

Hvilke personoplysninger indsamles på Facebook?

Afhængigt af din adfærd på Facebooksiden kan Odense Marcipan og Facebook modtage følgende personoplysninger om dig:

  • Om du ”synes godt om” eller har anvendt andre reaktioner på Facebooksiden
  • Kommentarer du efterlader på Facebooksiden
  • At du har besøgt Facebooksiden
  • Dine interesser på Facebooksiden

Facebook anvender herudover Facebook Indblik på Facebooksiden for at indsamle statistiske oplysninger om besøgendes adfærd på Facebooksiden, herunder alder, køn, parforholdsstatus, arbejde, livsstil, interesseområder, oplysninger om køb og geografiske oplysninger. Til dette formål har Facebook placeret cookies på din enhed, når du besøger Facebooksiden. Hver cookie indeholder en unik identifikationskode, som forbliver aktiv i en periode af to år, medmindre de bliver slettet før udløbet af denne periode. Facebook modtager, gemmer og behandler dine personoplysninger gennem disse cookies.

For at læse mere om Facebooks brug af cookies på Facebooksiden, bedes du læse Facebooks generelle cookiepolitik.

Se Facebooks cookiepolitik på følgende link:

https://www.facebook.com/policies/cookies/ 

Hvad er formålet med behandlingen af dine personoplysninger?

Odense Marcipan anvender også dine personoplysninger til at forbedre produkter, forbedre Facebooksiden og for at foretage undersøgelser, udarbejde statistik, udvikle og beskytte Odense Marcipans services og produkter, herunder på baggrund af din feedback og tilbagemeldinger. Odense Marcipan bruger i den forbindelse aggregerede oplysninger, som Facebook stiller til rådighed igennem Facebooks cookies via ”Facebook Indblik”, herunder alder, køn, parforholdsstatus, arbejde, livsstil, interesseområder og oplysninger om køb og geografiske oplysninger.

Facebook behandler blandt andet dine personoplysninger for at gøre det muligt for Facebook at forbedre sit annoncesystem og for at give Odense Marcipan statistikker, som Facebook blandt andet udarbejder på grundlag af dit besøg på Facebooksiden, med henblik på at annoncere og tilpasse aktiviteterne på Facebooksiden. Via cookies får Facebook og Odense Marcipan således kendskab til, om du ”liker” Facebooksiden, og benytter Facebooksidens applikationer, så Facebook og Odense Marcipan kan tilpasse indholdet på Facebooksiden og udvikle funktioner, som du kunne være interesseret i.

Hvad er det juridiske grundlag for databehandling?

Odense Marcipan behandler dine personoplysninger som følge af Odense Marcipans legitime interesser i at kunne forbedre Odense Marcipans produkter og tjenester (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

Facebook behandler dine personoplysninger som følge af Facebooks legitime interesser, herunder Facebooks interesse i at levere en innovativ, individuelt tilpasset, sikker og rentabel tjeneste (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f). Facebook behandler yderligere dine personoplysninger i overensstemmelse med dit samtykke, som du kan annullere når som helst via Facebook-indstillingerne (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a).

For mere information om Facebooks juridiske grundlag for databehandling henvises der til Facebooks generelle persondatapolitik under punktet ”Hvad er vores juridiske grundlag for databehandling?”.

Se Facebooks privatlivspolitik på følgende link:

https://www.facebook.com/about/privacy#

Hvem modtager mine personoplysninger?

Odense Marcipan videregiver på intet tidspunkt dine personoplysninger til andre selskaber.

Facebook kan blandt andet dele oplysninger med følgende kategorier af modtagere:

  • Internt i Facebook-virksomhederne
  • Eksternt med Facebooks partnere, der bruger analysetjenester
  • Annoncører
  • Andre personer, der anvender Facebooksiden
  • Målingspartnere
  • Forskere og akademikere

For mere information om, hvem Facebook deler dine personoplysninger med, henviser vi til Facebooks persondatapolitik under punktet ”Hvordan deles disse oplysninger?”.

Dine oplysninger kan af Facebook overføres til Facebook i USA. Facebook er certificeret under EU-US Privacy Shield-ordningen og er dermed pålagt at følge de, til enhver tid, gældende standarder i europæisk databeskyttelsesret. Du kan finde mere information under punktet ”Hvordan behandler og flytter vi data som en del af vores globale tjenester?” i Facebooks persondatapolitik.

Se Facebooks privatlivspolitik på følgende link:

https://www.facebook.com/about/privacy#

Hvilke rettigheder har jeg?

Efter databeskyttelseslovgivningen har du en række rettigheder:

  1. Du er til enhver tid berettiget til at få indsigt i de oplysninger, som Odense Marcipan og Facebook behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser
  2. Du har ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personoplysninger
  3. Du har ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret dine personoplysninger
  4. Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger
  5. Du har ret til at få udleveret oplysninger om dig selv, og til i visse tilfælde at få overdraget disse oplysninger til en anden dataansvarlig (dataportabilitet)

Hvis du er Facebookbruger, har du mulighed for at ændre dine private indstillinger for derigennem at påvirke, hvordan dine personoplysninger bliver indsamlet og behandlet, når du besøger og anvender Facebooksiden.

Se følgende links for at ændre dine indstillinger:

https://www.facebook.com/ads/preferences 

https://www.facebook.com/settings

Hvem skal jeg kontakte?

De aftaler, som Odense Marcipan har indgået med Facebook og Facebooks generelle set-up tilsiger, at hvis du ønsker at udøve dine rettigheder, skal du kontakte Facebook. Det skyldes, at det kun er Facebook, der rent funktionelt er i stand til at foretage de nødvendige tiltag for at imødekomme de fleste af dine anmodninger.

Hvis du imidlertid mener, at Odense Marcipan kan imødekomme din anmodning, så er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os. Du kan læse om Odense Marcipans generelle privatlivspolitik på Odense Marcipans hjemmeside for mere information om, hvordan vi behandler personoplysninger og for at se Odense Marcipans kontaktoplysninger.

Se Odense Marcipans generelle privatlivspolitik her.

Du kan besøge Facebooks generelle privatlivspolitik for mere information om, hvordan Facebook behandler dine personoplysninger og for at se Facebooks kontaktoplysninger på følgende link:

https://www.facebook.com/about/privacy#