Hvad er fastelavn?

I dag er fastelavn mest en festdag for børn, som klæder dig ud og slår katten af tønden, men indtil omkring år 1900 var fastelavn en katolsk højtid, hvor voksne klædte sig ud og festede i flere dage med rigeligt med mad og drikke for at fejre fastens begyndelse.

Efter fastelavn fastede man nemlig helt indtil påske. Derfor følger fastelavn også altid påsken, og vi fejrer derfor ikke fastelavn på den samme dag hvert år. Læs mere her om, hvornår det er fastelavn her.

Hvorfor hedder det fastelavn?

Det hedder fastelavn, fordi fastelavn oprindeligt var indgangen til den 40 dage lange faste. Fastelavn stammer fra det tyske ord ’fastelabend’, som betyder fasteaften. I de sydeuropæiske lande kaldte man fastelavn for karneval, som betyder farvel til kød.

Fastelavn blev derfor også fejret ved at proppe sig med al den mad, man måtte undvære i den kommende faste, som var bl.a. kød og hvide madvarer bestående af hvidt mel og sukker.

Sådan blev fastelavn oprindeligt fejret

Selvom vi ikke længere faster i perioden op til påske, så er fejrer vi stadig fastelavn med tøndeslagning, udklædning og fastelavnsboller. Men hvordan fejrede man helt præcis fastelavn i gamle dage?

Fastelavnssøndag

Fastelavnssøndag er i dag dagen, hvor børn slår katten af tønden. I gamle dage blev både fastelavnssøndag og fastelavnsmandag også kaldt for flæskesøndag og flæskemandag, fordi det var de sidste dage inden påske, hvor man måtte spise kød.

Fastelavnsmandag

Oprindeligt var fastelavnsmandag den dag, hvor voksne klædte sig ud og red fra gård til gård. Man mener, at det er oprindelsen til den snart uddøende fastelavnstradition om at rasle og synge ’boller op, boller ned’.

Hvide tirsdag

Hvide tirsdag er den sidste dag, inden fasten begynder og derfor også den sidste dag, hvor man måtte spise hvide madvarer som æg, sukker og hvedemel.

Hvidetirsdag blev derfor fejret ved at lave æggesøbe, som var en varm ret, der bestod af æg, sukker, hvedemel og øl.

I dag kaldes hvidetirsdag i nogle lande for Pancake-Tuesdag, fordi man her laver pandekager, som også laves på æg, sukker og hvedemel.

Får du også lyst til pandekager? Så se alle vores opskrifter på pandekager her!

I Danmark derimod har vi altid spist fastelavnsboller, som bekendt også er lavet på samme ingredienser. Læs mere om, hvor fastelavnsbollerne stammer fra her og find inspiration til lækre fastelavnsboller blandt vores opskrifter til fastelavn her.

Askeonsdag

Askeonsdag markerer den første dag i fasten og var oprindeligt dagen, hvor man burde reflektere og tænke over sine synder og gennem bøn forberede sig på påskens opstandelsesmirakel.

I dag er det kun i den katolske kirke, man stadig fejrer askeonsdag.

Læs mere om de fastelavnstraditioner, der stadig eksisterer i dag, her!