Kage og dessert på grillen

Når sol og sommer rammer Danmark, finder mange danskere grillen frem og de lange lyse sommeraftener tilbringes i godt selskab med lækker grillmad i haven, på altanen, på stranden eller i parken.

Grillmad som f.eks. pølser, majskolber og kylling er blandt danskernes foretrukne aftensmad i sommerperioden, hvor vi elsker den karakteristiske røgede smag af grill, som for mange danskere er lig med smagen af sommer.

Grillede chocolate chip cookiesMen det er ikke kun hovedretter og forretter, som er velegnet til grill. Der findes også mange skønne grillopskrifter på kager og desserter.

Uanset om dit grilludstyr består af det helt store udekøkken med en lækker gasgrill, eller om du har en mindre kulgrill eller engangsgrill til rådighed, giver vi dig her på siden tips til, hvordan du forlænger din grillaften med en lækker dessert eller kage til grillen.

Ved også at lave din dessert på grillen, vil du ikke blot imponere dine gæster med din opfindsomhed og kreativitet, men du får også den lækre og unikke grillsmag med i din dessert og forlænger den hyggelige atmosfære, hvor hele familien samles om grillen.

Sådan laver du dessert på grillen med marcipan

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi hos Odense Marcipan elsker marcipan, og der er flere gode grunde til at grille din marcipan.

Grillens varme er bl.a. med til at karamellisere marcipanens overflade, hvilket gør desserter med marcipan ekstra sprøde og lækre.

En dessert på grill med marcipan får altså både et sprødt ydre, mens midten af skøn blød marcipan bevares. Sidst men ikke mindst bidrager grillen til en let røget dessert, hvilket giver desserten en lækker twist.

Læs med nedenfor, hvor vi klæder dig på til den helt perfekte grillaften, hvor en grillet dessert sætter prikken over i’et på din grillmenu.

Grillet ananas sandwich med marcipan og kokos

Ananas gør sig særlig godt på grill, og det er en nem og sund måde at lave en lækker dessert. Elsker du ananas på grillen må du prøve vores opskrift på sandwich af grillet ananas med marcipan og kokos.

Grillet ananas sandwich med marcipan og kokosGrillopskriften er én af vores mange opskrifter på nemme desserter på grill, og der er hverken gået på kompromis med kvaliteten eller sammensætningen af dessertens smage.

Desserten er med marcipan og serveres som en sandwich med ananasskiver som sandwichbrødet med lækker revet marcipan imellem. Hele desserten sluttes af med sirup, som giver desserten en lækker karamelliseret overflade.

Skal det være ekstra lækkert, kan du servere den grillede ananassandwich med en kugle vaniljeis til.

Jordbærtrifli til grillen

Jordbærtrifli til grillenVores opskrift på jordbærtrifli til grillen er også en af vores mange nemme desserter på grill, og den tager blot 15 minutter at forberede.

De skønne friske jordbær blandes med sukker og stilles på køl.

Marcipanmyslien blandes sammen og drysses over jordbærrene i ildfaste glas, hvorefter desserten grilles, indtil myslien er sprød.

Har du lyst til lidt ekstra syre til de søde jordbær, så kan nogle af jordbærrene med fordel erstattes af rabarber.

På den måde får du en lækker jordbær-rabarbertrifli, som med garanti også vil skabe glæde blandt de gæster, der elsker en frisk og syrlig rabarber dessert og så endda tilberedt på grillen!

Uanset om du vælger jordbær eller en kombination af jordbær og rabarber, har du her en skøn og frisk sommerdessert på grill.

Server skønne kager fra grill

Kage på grill er kommet for at blive, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan grilles.

Du kan prøve med vores opskrift på grillet chokoladekage med marcipan, som giver kage nok til 8 personer, hvilket gør kagen særlig egnet til et større grillselskab – eller blot til den kageglade familie. Chokoladekagen serveres med en god vaniljeis til og friske sommerbær, som fx jordbær, blåbær eller hindbær.

Grilltærte med jordbær og rabarberDu kan også grille en frugttærte, og vi har opskriften på en lækker grilltærte med jordbær og rabarber, som er den helt perfekte rabarber dessert på grillen.

Tærten består af en klassisk mazarinbund med jordbær og rabarber, drysset med mandelflager, der kan forberedes i god tid inden grillaftenen begynder. Når det bliver tid til dessert, skal tærten have ca. 25 på grillen.

Server grilldesserten med kold cremefraiche eller vaniljeis til.

Grillede pandekager med jordbær og marcipan

Grillede pandekager med jordbær og marcipanPandekager er en skøn og børnevenlig dessert, og med vores opskrift på grillede pandekager med jordbær og marcipan vil du glæde både unge og gamle med den klassiske pandekagedessert, men med den karakteristiske grillsmag.

Grillen er nemlig et godt redskab til at give dine daggamle pandekager nyt liv og smag. Pandekagerne kan med fordel tilsættes revet marcipan og serveres med vaniljeis og jordbærsauce.

Opskriften kan også laves indendørs på komfuret, men vi anbefaler, at hvis du alligevel har grillen tændt, at du så prøver at lave den grillen for at få den gode smag af grill og sommer med i desserten.

Snobrød med marcipan

Snobrød er spejdernes nationalret og en lækker snack for børn og voksne. Vores version af snobrød med marcipan er en velsmagende kage til de lune sommeraftener og opskriften er nem at følge.

Når du laver snobrød, får du en god anledning til at involvere hele familien og gæsterne i desserten, og så er de både gode som dessert til grillmiddagen, eftermiddagskaffen eller blot som underholdning for børnene.

Snobrødene laves af en klassisk snobrødsdej, som tilsættes marcipan, og de kan med fordel serveres med syltetøj, som fx jordbærsyltetøj eller solbærsyltetøj. Alternativt kan snobrødets åbning fyldes med lækker blød nougat.

Friske kolde alternativer til lune grillede desserter

Er du ikke til vores lune grillede desserter, har vi også masser af andre alternativer til en lækker kold sommerdessert eller eftermiddagskage til en lun sommerdag på terrassen.

Sommeren er nemlig ikke kun sæsonen for grill, men det er også sæsonen for friske bær og frugt, og vi har masser af skønne opskrifter med friske bær.

Her er jordbærtærten en klassiker, og en af danskernes absolutte sommerfavoritter. Jordbærtærten er et godt alternativ til lune grillede desserter. Du kan læse meget mere om jordbærtærter her, hvor vi også giver dig tips og gode råd til at lave sommerens bedste jordbærkage.