Hold børnefødselsdag med Odense Marcipan

Skal du holde børnefødselsdag med kagebord kan du naturligvis inddrage dit barn i forberedelserne.

Er det første gang, du bager kage sammen med dit barn, kan du læse vores tips til at have børn med i køkkenet her.

Uanset om du vil have dit barn med i køkkenet og lave flotte og festlige boller til gæsterne eller foretrækker at stå alene i køkkenet og nørkle med en flot kage, som både fødselsdagsbarnet og gæsterne vil blive imponerede over, så har vi opskrifter som passer til netop din vision for en festlig børnefødselsdag med den lækreste fødselsdagskage.

Lav en kagemand af boller

Hvis du og dit barn vil hjælpes ad med at forberede børnefødselsdagen, kan det f.eks. gøres ved at lave en portion lækre fødselsdagsboller. Inden de bages, kan du placere dem på bagepladen i den facon, dit barn ønsker.

Det kan blive til en bollekagemand eller -kagekone, men det kan også blive til en bil, et hus eller alverdens andre figurer. Bare spørg fødselsdagsbarnet, han/hun har sikkert masser af idéer.

Denne idé kan også udføres med andet bagværk, som f.eks. kanelsnegle.

Lad børnene pynte fødselsdagsbollerne

Opskrift på fødselsdagsboller eller bollekagemand til børnefødselsdagenDenne opskrift på finurlige fødselsdagsbollerne med glasur kan også pyntes enkeltvist. Her er det super hyggeligt, hvis børnene får fri leg med pynten og rigtig slipper fantasien løs.
De traditionelle fødselsdagsboller kan også piftes op ved at lade dit barn pynte dem med alverdens kagepynt og slik.

Det er fantastisk, hvilke finurlige væsner, der kan opstå fra en bolle, en klat glasur samt lidt slik og krymmel.

Flotte fødselsdagskager

Har du tid og lyst til at stå i køkkenet selv og bage en flot fødselsdagskage til dit barn, så finder du inspiration til flotte og lækre kager, som med garanti vil skabe glæde hos fødselsdagsbarnet og gæsterne, lige her.

Smuk prinsessekage til en pigefødselsdag

Opskrift på flot fødselsdagskage til pigefødselsdagenVores smukke prinsessekage kræver tid og finesse at lave, men resultatet af den flotte fødselsdagskage er det hele værd!

Ved at lægge kagen sammen i en rund skål, får du automatisk faconen på kjolen, og hvis du beklæder skålen med husholdningsfilm først, er du sikker på at få kagen ud i ét stykke, efter den har sat sig.

Flæserne på kjolen er lavet af hvid, rosa og rød marcipan blandet i forskellige blandingsforhold.

Husk at sætte dukken i kagen og lave en top til hende af hvid marcipan, før du sætter flæserne på.

Du kan købe den farvede figurmarcipan i vores online webshop og få den leveret lige til døren.

Lav en imponerende fodboldkage til drengefødselsdagen

Ligesom prinsessekagen skal den bygges op i en rund skål, her skal der dog bruges to, så de kan sættes sammen til en helt rund bold.
Opskrift på flot børnevenlig lagkage til drengefødselsdagenEr fødselsdagsbarnet en dreng, og interesserer han sig for fodbold, så vil denne fodboldkage helt sikkert blive et hit til drengefødselsdagen!

Også ved denne kage er det en god idé at beklæde skålene med husholdningsfilm, så du nemt kan vende kagerne ud.

Fodboldens mønster er lavet af hvid og rød figurmarcipan, som skæres i fem- og sekskanter og sættes på kagen, når den er smurt op og overtrukket med et tyndt lag hvid marcipan.

Både prinsessekagen og fodboldkagen består af mazarinbunde og hvid chokolademousse.

Nem fødselsdagskage, hvor børnene kan være med

Lad børnene hygge til børnefødselsdagen med lækre børnevenlige lagkagerHvis det hellere skal være en nem og hurtig kage, når du ikke har børnene med i køkkenet, så prøv vores portionsbestemte lagkager med vaniljecreme.

Eller, hvis børnene rigtig skal have lov til at hygge sig, kan du servere bunde, vaniljecreme, syltetøj, frugter, bær og pynt hver for sig og lade dem lave og pynte hver deres lille børnelagkage.
Du kan fylde dem med fødselsdagsbarnets yndlingssyltetøj eller sæsonens friske frugter og bær og pynte med marcipan i flotte farver.

Det vil helt sikkert bringe glæde omkring bordet. Alternativt kan du hurtigt lægge denne lækre hindbærlagkage sammen, så I har en lækker fødselsdagskage til at fejre børnefødselsdagen.

Nem drømmekage som dine børn vil elske

Den er hurtig at lave og fryseegnet, hvis du vil lave den på forhånd, eller hvis der bliver mere tilbage. Kagen er desuden super nem at transportere.
Opskrift på nem, hurtig og børnevenlig drømmekage til at dele ud i klassenHar du en hurtig aften til at lave noget, som dit barn kan dele ud til klassens time eller i anledning af sin fødselsdag i skolen, SFO, til fodboldafslutning eller til sommerfesten, så er denne supernemme opskrift på drømmekage ideel.

Derudover kan børnene spise den uden det store behov for bestik eller tallerken, så hvis du pakker en portion servietter sammen med kagen, har børnene alt, hvad de skal bruge.

Giv glæden ved at bage videre til dit barn

Det er ikke nogen hemmelighed, at hos Odense Marcipan elsker vi at bage! Elsker du det lige så meget som os, så tøv ikke med at bringe den glæde videre til dit barn.

Men uanset om du bager kage sammen med dit barn eller til dit barn, garanterer vi, at glæden er den samme. Få inspiration til andre børnekager og børnelagkager fra Odense Marcipan her!