Nemt og lækkert hjemmebag til moderne kagefans

Vi danskere elsker kage - og vi elsker at se de professionelle trylle i kageprogrammer og kogebøger, selvom det ikke altid er muligt at finde tiden, til store bage projekter med et væld af ingredienser derhjemme.

Det vil Odense Marcipan nu gøre noget ved med tre nye lækre kageblandinger og tre kagecremer til moderne kagefans. Blandinger, der gør det nemt og hurtigt for dig at bage en kvalitetskage, så du kan bruge mere tid på at pynte kagen præcis, som du vil have den.

Vi synes ikke, du skal snydes for lækre og smukke kager, blot fordi du måske ikke har tiden eller lysten til at bage en kage helt fra bunden - hver dag!

Kvalitet fra erfarne bagere

Når vi i dag tager de nemme valg i køkkenet, betyder det bestemt ikke, at resultatet bliver som vi husker det fra barndommens kedelige kagemix. For i 2017 er ”convenience” ikke længere et skældsord, men en reel mulighed for at få mere velsmag ind i hverdagen på en nemmere måde.

Odense Marcipan er en traditionsrig virksomhed, der siden 1909 har givet danskerne marcipan, nougat og chokolade af højeste standard, og derfor borger det for kvalitet, at kageblandingerne er udviklet i samarbejde med vores egne professionelle konditorer. Så kan du nemlig være sikker på et godt og velsmagende resultat - hver gang.

Hjemmebagt til enhver lejlighed

Ved at bringe kageblandingen tilbage i en nutidig kvalitet, gør Odense Marcipan det nemt for dig at sige det med kage, når din kollega har fødselsdag, når du skal til kaffe hos moster, eller bare fordi det er onsdag, og du har alle ungerne hjemme i reden. Kun fantasien sætter grænser, og du kan være sikker på, at den gode smag er garanteret.

Serien består bl.a. af 3 nye kageblandinger og 3 kagecremer

Vores kageblandinger er naturligvis lavet på kvalitetsråvarer, som giver svampede og velsmagende kager, der holder sig friske og lækre i flere dage.

Så uanset om du er til chokoladekage, krydderkage eller en mild vaniljekage, så får du en kageblanding af så høj kvalitet, at dine gæster knap nok bemærker, at du har skudt genvej og lavet kage på en kageblanding.

Prøv blandt andet vores krydderkage, som hurtigt og nemt kan trylles om til en lækker gulerodskage med ostecreme, eller brug vores chokoladekageblanding til at lave små hyggelige chokolade muffins.

 

Chokoladekage med chokoladechunks

En mørk og saftig chokoladekage, som vi kender den, med ekstra lækre små stykker chokolade, der giver en fyldig oplevelse. Kageblandingen skal blot piskes med æg, vand og olie, og bages i ovnen på 45 minutter, så er den klar.

Vaniljekage med yoghurt

En lys og let kage, som udgør den perfekte basis for at tilføje og dekorere med præcis de smage, bær og pynt, som du elsker. Kageblandingen skal blot piskes med æg, vand og olie, og bages i ovnen på 45 minutter, så er den klar.

Krydderkage med ingefær og kanel

En aromatisk og duftende kage med masser af smag og krydderi på tilværelsen. God som basis for f.eks. en saftig gulerodskage. Kageblandingen skal blot piskes med æg, vand og olie, og bages i ovnen på 45 minutter, så er den klar.

 

Skal det gøres ekstra lækkert, kan du tilføje vores velsmagende kagecremer til din kage.

Vi anvender rene råvarer i vores kagecreme. F.eks. indeholder vores vaniljecreme ægte vanilje, vores chokoladecreme ægte chokolade og jordbærcremen indeholder jordbærstykker.

Kagecremerne er desuden bagestabile og de tåler nedfrysning – se alle vores varianter af kagecreme her.

Prøv f.eks. vores opskrift på chokoladelagkage med friske hindbær, hvor der både er brugt chokoladekage til lagkagebundene og vores lækre blanding til chokoladecreme. De friske hindbær giver chokoladelagkagen et frisk og syrligt modspil.

Vaniljecreme med Bourbonvanilje

Klassisk lys vaniljecreme med ægte bourbonvanilje, der giver en rig smag til dine kager, og matcher med de fleste smage. Cremen piskes op med mælk i fem minutter og er herefter klar til brug.

Chokoladecreme

Lækker chokoladecreme til chokoladeelskere. Matcher godt med f.eks. friske mørke bær og chokoladepynt. Cremen piskes op med mælk i fem minutter og er herefter klar til brug.

Jordbærcreme med frysetørrede jordbærstykker

Den delikate lyserøde creme giver din kage en frugtig og cremet smag af søde jordbær, og en flot farvepalet at arbejde med. Cremen piskes op med mælk i fem minutter og er herefter klar til brug.

Flot og kreativ kagepynt og dekoration til dine kager

Vil du sætte dit personlige præg på din kage, er vores kagedekoration et must for enhver kreativ hjemmebager.

Derfor har vi tilføjet en serie af kvalitetsprodukter til kagedekoration, som pynter enhver kage op, hvad enten den er lavet helt fra bunden, eller der er brugt vores færdig kageblanding.

Alle ODENSE kagedekorationer er fremstillet af de bedste råvarer og indeholder naturlig farve og smage. Derfor indeholder vores Pastel Perler f.eks. koncentrat af ægte spirulina, solbær og citron, som giver farve og smag til de søde små perler, der pynter på enhver kage.

Prøv også vores guldstøv eller sølvstøv og giv dine kager en flot finish. Se alle vores produkter inden for kagepynt og kagedekoration her!