Næringsindhold i mandler, marcipan og abrikoskerner

Næringsindhold i mandler og marcipan

Mandler er sunde, og de er rige på både fibre og proteiner, samtidig med at de indeholder masser af B-, A- og E-vitaminer. Desuden indeholder mandler sunde fedtsyrer.

Både mandler og abrikoskerner er rigtig god næring – og indtaget i de rigtige mængder er de den perfekte sunde snack. Det er de, bl.a. fordi de har:

  • Et højt indhold af omsættelig energi
  • Et højt olieindhold med næsten ideel fedtsyresammensætning af umættede fedtsyrer
  • Et højt proteinindhold af god kvalitet
  • Et højt indhold af vitaminer og mineraler

Vær opmærksom på, at visse proteiner i mandler og abrikoskerner kan for nogen virke allergifremkaldende.

Energifordelingen i rå mandler

Energiindholdet i mandler er relativt højt og fordeler sig for 100 g mandler som følger:

  • 20,5 gram protein
  • 39,1 gram fedt
  • 20,3 gram kulhydrat
  • 9,2 gram kostfibre

Mandler kan betegnes som naturens sunde snacks. Ønsker du et vægttab, skal du dog ikke spise dig mæt i mandler, men i stedet nøjes med en lille mængde, til den lille sult.

For eksempel indeholder 10 gram mandler ca. 54 kcal, mens 100 gram mandler indeholder ca. 540 kcal.

Rå abrikoskerner

Abrikoskerner minder både i smag og udseende om mandler, og bruges i visse marcipanprodukter som erstatning for mandler.

I Danmark har vi regler for, hvor mange abrikoskerner en marcipan må indeholder og stadig kaldes for marcipan. Du kan genkende en marcipan med høj mandelindhold ved at kigge efter marcipanprodukter, der hedder ”Ægte” eller ”Ren Rå” marcipan.

Vores Ren Rå marcipan har et højt marcipanindhold på hele 63 % og indeholder ingen abrikoskerner. Læs mere om, hvordan vi laver vores marcipan her.

Odense-produkter med abrikoskerner

Vi bruger kun abrikoskerner i ét af vores Odense-produkter; ODENSE Bagemarcipan. Vores bagemarcipan er tilsmagt med mandler for at få den perfekte marcipansmag, og den indeholder kun den søde slags abrikoskerner. Du kan derfor roligt spise masser af kage bagt på vores bagemarcipan.

Abrikoskerner har den egenskab, at de ikke flyder så meget ud, når de bliver bagt, hvilket gør marcipan med abrikoskerner yderst bagestabil. Brug den til bagning, hvor marcipan indgår, som fx kransekage, frugttærter eller marcipankringle.

Se alle vores opskrifter med bagemarcipan her.

Næringsindhold i søde abrikoskerner

100 gram søde abrikoskerner indeholder ca. 610 Kcal, og næringsindholdet i abrikoskerner fordeler så således pr. 100 gram:

  • 25 gram protein
  • 50,7 gram fedt
  • 13,4 gram kulhydrat
  • 0,8 gram kostfibre

Næringsindhold i marcipan

Selvom vores marcipan indeholder 2/3 mandler, kan den ikke kategoriseres som sund, men som et typisk nydelsesprodukt.

Marcipan er et convenient produkt – nemt at bruge – og kan indgå som ingrediens i konfekt, kager og desserter hele året rundt. Bliv klogere på, hvad marcipan er her.

Næringsindholdet i marcipan varierer lidt fra producent til producent – samt af fordelingen mellem mandler og abrikoskerner.

Vores gode originale marcipan, der er lavet på mandler, indeholder 485 kcal pr. 100 gram og har følgende energifordeling:

  • 13 gram protein
  • 32 gram fedt
  • 33 gram kulhydrater