UTZ certificeret bæredygtig kakao

UTZ certified er en uafhængig organisation, hvis certificeringsprogram er udviklet til at sætte en standard for ansvarlig kakaoproduktion.

Kakao dyrkes i nogle af verdens fattigste lande bl.a. Elfenbenskysten, Centralamerika og Mexico, hvor børnearbejde og dårlige levevilkår er almindelige.

Kakao der er dyrket under hensyntagen til mennesker og miljø 
For at kakaobønderne kan få en UTZ-certificering skal de have deltaget på et 4-årigt oplæringskursus, hvor de lærer om bedre dyrkningsteknikker, ordentlig behandling af kakaoen efter den er høstet, at tage bedre vare på deres børn, samt miljøhensyn.

Når certificeringsprogrammet er gennemført dyrker landmændene bedre afgrøder, tjener mere på kakaoen og har flere muligheder. Derudover beskyttes miljøet bedre og fremtidens kakaoproduktion er dermed sikret.

Værd at vide:

  • UTZ certificeret chokolade smager ikke anderledes end andet chokolade, men det betyder at der er styr på forholdene for chokoladebønderne og hos Odense Marcipan mener vi den gode samvittighed giver større nydelse i sig selv
  • Odense Marcipan har valgt at bruge UTZ certificering af kakaoen da denne certificering lever bedst op til udfordringerne i de kakaoproducerende lande, og fordi den samme smag af kakaoen sikres hele vejen igennem.
  • Du kan læse mere om UTZ certified på www.utz.org UTZ logo