Jul hos Odense Marcipan

Jul hos Odense Marcipan, julekalender, konfektJul er lig med julekalender, konfekt, traditioner og hygge med venner og familie. Det er også sæson for at stille den søde lækkersult med masser af marcipan og blød nougat.

Vi elsker julen hos Odense Marcipan og er klar til at fejre årets højtid!

 

I år kan du her på siden købe al den marcipan, nougat og chokolade, som du skal bruge til din julebagning. Vi sender direkte hjem til din dør – husk, du kan bestille konditorvarianter, som du ikke finder i butikkerne. Start din julebagning her.

Her på siden kan du også finde inspiration til julekager, konfekt julehygge med børnene, spiselige julekalendere og adventsgaver.

Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul!

Julens historie i Danmark

I Danmark fejrer vi jul hvert år i december måned. Vi fejrer Jesus fødsel hele måneden og topper fejringen juleaften d. 24. december med masser af hyggelige traditioner.

Der er mange traditioner, og hver familie vælger at gøre det på deres egen måde. De fleste fejrer julen med mange lækre sager og god mad. Og det gør vi også i Odense Marcipan.

Julekonfekt og traditionerTil den traditionelle konfekt, har vi alt det, du skal bruge. Se alle vores konfektopskrifter, tjek vores how-to-video ud og se, hvordan du laver hjemmelavede fyldte chokolader eller køb marcipan, nougat og chokoladeknapper her i vores webshop.

Tag børnene med i køkkenet

Julen er også børnenes jul. Måneden kan føles lang for de små, som forventningsfuld venter på den store dag; juleaften. Her på siden kan du få gode ideer til at julehygge med dine børn i den mørke tid.

Lav spiseligt julepynt!

Det er så hyggeligt at pynte op til december måned sammen med ungerne, som begejstret springer rundt og hænger ting op, de finder i kasserne med julepynt. Der vil sikkert være noget, de selv har kreeret og kan huske fra sidste år. Supplér julepynten med spritnyt julepynt anno 2016, som I selv designer og laver.

Julehjerter

Bag julehjerter som brunkager, hæng dem op i snore og lad duften indtage hjemmet. I kan også pynte med vores populære marcipanhjerter på pinde, som I kan stikke ned i et stykke oase eller ler og pynte med gran, nisser og julekugler.

Honningkager i hyggelige forme

Bag Brittas honningkager med marcipan og vælg selv, hvordan de skal se ud. Skal det være nisser, juletræer, stjerner eller noget helt fjerde? Hæng dem på træet, på døre eller sæt dem i vinduet, så man kan se den hyggelige julestemning udefra.

Nisselandskab i marcipan

Hvad med at lave et spiseligt nisselandskab i år? Find inspiration til søde marcipannisser, marcipangrise og julesne og snemænd i vores opskrift til god børnejul.

Hyggeligt bordpynt til jul

Sæt personligt præg på juleudsmykningen derhjemme med disse sjove marcipan-marengs figurer. Sæt dem på et fad og lav verdens flotteste (og sjoveste) borddekoration til julemåneden.

Top borddekorationen op med disse hjemmelavede bordkort i marcipan, som gæsterne kan spise, hvis der stadig er plads i maven efter al den gode julemad.

Inviter til konfektdag!

Julen er lig med konfekt – og gerne masser af lækker konfekt! Inviter familie og venner til konfektdag og få en super hyggelig dag i julens tegn. Bliv inspireret til årets julekonfekt her.

Der er mange ting, man skal huske, når man skal til at skabe flotte konfekt-kreationer. Det gør det hele lidt nemmere, hvis kagedåserne er fundet frem, inden man laver konfekt, og du får dejligt overskud, hvis du til dagen har lavet en særlig spilleliste med alle juleklassikerne.

Tjekliste til konfektdag

  • Køb marcipan, nougat og chokoladeknapper eller andet overtrækschokolade.
  • Tjek om du har bagepapir og mellemlagspapir.
  • Køb evt. ODENSE Marcipans æggerulle, så I kan lave konfekt der er formet flot og perfekt som et marcipanæg.
  • Hav noget sjovt dekorationspynt klar, som fx guld- og sølvstøv, frugtfarve, chokoladeharlekin, pebermyntelinser og krymmel.
  • Find kagedåser, opbevaringsglas osv. frem, så I har noget at gemme lækkerierne i.
  • Lav en julemusik-playliste, så du skaber den helt rigtige julestemning.
  • Forbered lidt mad og køb drikkevarer, så dine gæster ikke sulter eller tørster, mens I konkurrerer om at lave den flotteste nougatstang.

Bag en kransekage!

Ungerne kan sagtens være med til at lave kransekage. Det er nemmere, end du tror! Kransekagen behøver heller ikke ligne et overflødighedshorn eller med perfekt runde ringe, der slutter i en spids. Kransekager kan se ud, som man selv vil have det. Brug fx denne nemme opskrift på kransekage og lad fantasien bestemme, hvilken form, jeres kransekage skal have. Vi har valgt en kransekagestjerne – hvad vælger I?

Tips til hjemmelavet kransekage

  • Frys kransekagen – den kan sagtens nedfryses til fx nytårsaften. Vent med glasur til de er optøede.
  • Vælger du at komme nougat i din kransekage, kan den også fryses ned.
  • Husk, at kagerne kun lige skal få farve, så skal de ud af ovnen for ikke at blive sorte i bunden

Vi har mange spændende opskrifter, som er perfekte til familiehygge i køkkenet. Se alle vores opskrifter til julen her.

Jul på Odense-marcipan.dk

Julemåneden er travl for de fleste familier. Det ved vi hos Odense Marcipan. Derfor leverer hver dag hele december måned helt indtil den 23. december 2016.

Bestil dine varer i vores webshop og tjek her, hvornår vi kan leverer til din dør.

Nye juleopskrifter fra Odense Marcipan

Vi fejrer julen med nye juleopskrifter. I år kan du lave din egen hjemmelavede marcipangris. En fin lille marcipangris af vores gode originale marcipan, som kan bruges både som julepynt eller en fin, hjemmelavet mandelgave.

Vi har også en ny opskrift på juletrøffelkugler med guldstøv – perfekt konfektstykke med tørret frugt og marcipan. Husk du kan købe både marcipan, chokoladeovertræk og guldstøv i vores webshop og få det leveret lige til døren.

Julekonkurrence – Lav årets julekonfekt!

Hos Odense Marcipan byder vi julen velkommen med en konkurrence om, hvem der kan lave Årets Julekonfekt 2016.

Alle kan deltage, så fat marcipan, nougat og smeltet chokolade og kreer dit allerbedste og skønneste julekonfekt. Find inspiration blandt vores opskrifter på julekonfekt og lad fantasien og kreativiteten få frit løb.

Læs mere om julekonkurrencen her!