Sværhedsgrad
Arbejdstid
48 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
48 timer
Vurder denne opskrift

2 ud af 5 stjerner baseret på 4 anmeldelser

Bryllupskage med solbær og hvid chokoladecreme 30

Har du planer om at glæde et brudepar med en smuk, hjemmelavet bryllupskage, så får du her opskriften på en vidunderlig bryllupskage i tre lag med solbærfromage og hvid chokoladecreme, der med garanti vil imponere både brudepar og bryllupsgæster.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 30 personer

  • Bunde

  • 200 g Mandler (smuttede, ristede og hakkede)
  • 15 Æggeblommer
  • 360 g Sukker
  • 1,50 Vaniljestænger
  • 150 g Hvedemel
  • 3 tsk Bagepulver
  • 21 Æggehvider
  • 45 g Kartoffelmel
  • Solbærfromage

  • 6 bl. Husblas
  • 500 g Solbær (frosne)
  • 1 Vaniljestang
  • 100 g Sukker
  • 6 dl Piskefløde
  • Hvid chokoladecreme

  • 3 bl. Husblas
  • 4 spsk Vand
  • 100 g Sukker
  • 1 Pasteuriseret æg
  • 3 dl Piskefløde
  • Smørcreme

  • 500 g Smør (blødt)
  • 500 g Flormelis
  • Evt. 2 tsk Vaniljesukker
  • Pynt

  • Satinbånd
  • Pastafarve efter ønske

Sådan gør du

  1. Bunde: Skold og smut mandlerne - rist dem i ovnen 8-10 minutter ved 180°C. Æggeblommer, sukker og kornene fra vaniljestangen piskes til en luftig æggesnaps. Mel blandes med bagepulver og de hakkede mandler, hvorefter det vendes i æggesnapsen. Æggehvider piskes stive og kartoffelmelet vendes i. Vend hurtigt 2/3 af hviderne i æggesnapsen og vend derefter resten forsigtigt i æggesnapsen. Dejen smøres ud på 3 bageplader beklædt med bagepapir. Bages ved 190°C i 20-25 minutter. Når bundene er bagt, stikkes de ud med metalringe med en diameter på 14, 18 og 24 cm. Der skal være til 2 bunde i hver størrelse samt bånd, som skal rundt i kanten af metalringen. Gem resterne af bundene efter der er stukket ud. Det skal bruges til den midterste bund og kanter.
  2. Solbærfromage: Solbær koges med kornene fra vaniljestangen, og smages til med sukker. Derefter afkøles det let. Husblassen lægges i blød i rigeligt koldt vand. Den udblødte husblas vrides for vand, tilsættes og røres helt ud i solbærmassen. Massen afkøles til stue temperatur. Flødes piskes let og 1/3 røres i solbærmassen. De sidste 2/3 vendes forsigtigt i solbærmassen.
  3. Hvid chokoladecreme: Opblød husblassen i rigeligt koldt vand. Smelt chokoladen langsomt over vandbad. Vand og sukker koges til 121°C. Vrid husblassen for vand og kom den i den varme sukkersirup. Pisk æg og blommer, og hæld siruppen i æggene under konstant piskning. Fortsæt piskningen til æggesnapsen har stuetemperatur. Vend derefter den smeltede chokolade i. Pisk fløden let og vend den forsigtigt i den nu stuetempererede æggesnaps. Start med 1/3 og sidenhen de resterende 2/3.
  4. Opbygning af bryllupskagen: Placér en kagebund i metalringen - skær et 'bånd' af resterne fra bundene. Båndet skal passe til højden af kageringen. Dog skal der også være plads til den øverste og nederste kagebund så de skal regnes fra i højden på båndet. Dvs at båndet skal være kageringens højde minus tykkelsen på 2 bunde. Fordel solbærfromagen på den nederste bund. Tilpas resterne af lagkagebundene oven på solbærfromagen og hæld den hvide chokoladecreme oven på. Placér den sidste bund på kagen og stil den på køl til dagen efter. Sørg for, at kagerne er helt lige på toppen, så den færdige bryllupskage får et flot lige finish.
  5. Smørcreme og opsmøring: Pisk smør, flormelis og evt. vanilje til en let og luftig smørcreme. Dette gøres nemmest på en maskine, men en håndmixer og lidt tålmodighed kan også gøre arbejdet. Det tager ca. 15 minutter at få cremen luftig nok. Frigør de afkølede kager for ringene og smør dem fint op med smørcremen med en paletkniv. Sørg for at hele kagen er dækket af et fint lag, så cremen og bundene ikke kan ses igennem marcipanen. Sæt kagerne på køl igen, indtil marcipanen er klar.
  6. Afpyntning: Marcipan og flormelis arbejdes sammen med glukosesirup. Bland med titandioxid for at få marcipanen hvid. Pak marcipanen ind i husholdningsfilm og lad den ligge til dagen efter. Rul marcipanen ud til den har en tykkelse på ca. 3-4 mm. og betræk kagerne med den. Se hvordan du udruller marcipan, og lægger den på kagen under Tips og Tricks. Placér kagerne på en kageopsats og monter et farvet bånd rundt om kagen. Dekorer til sidst kagen med marcipanroser eller lignende.

Tip

Hvis bryllupskagen serveres om eftermiddagen, hvor folk typisk tager større stykker, er der til ca. 25 personer. Hvis kagen derimod serveres om aftenen - efter en større middag - er der til ca. 35 personer.

Forslag til planlægning: Torsdag bages kagebundene, cremen laves og kagerne lægges sammen og sættes på køl. Fredag eller lørdag dækkes kagen med marcipan og pyntes. Hvis kagen laves fredag, og først skal serveres lørdag, skal den pakkes ind i husholdningsfilm. Kagen sættes på køl indtil servering og samles i 3 lag lige før servering.

Find flere lagkageopskrifter lige her. 

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften