Den tapre marcipangris

Efter lang tids vandring var de til gården nået op,
og da familien så dem, gjorde de et hop.

Familien kunne ikke tro, hvad deres øjne så,
det var deres dreng, der på et rensdyr lå!

Han var faldet i søvn men var i god behold.
Han var nu hverken trist eller kold.

Marcipangrisens Historie 7Familiens datter så dog på en anden.
Hun råbte “Se det er jo julemanden”.

Julemanden lo og fortalte om Rudolfs næse,
at den var frosset, da det begyndte at blæse.

De blev inviteret ind, og foran pejsen fik de plads.
Kun julegrisen følte sig ikke så godt tilpas.

Men drengen fortalte alle historien på sit babysprog,
og han sagde, at grisen var både sød og klog.

Den havde fundet ham i skoven, og uden at klage
havde grisen fulgt ham på gården tilbage.

Familien blev for historien glad
og ville ikke længere spise grisen som julemad.

Marcipangrisens Historie 8Faderen fortalte, at han havde en rigtig god plan.
Han sagde “Lad os i stedet lave en gris af marcipan”.

Efter et par timer var Rudolfs næse rød på ny
og lyste nu som et fyrtårn fra Thy.

Så julemanden og Rudolf ville tage deres tørn
og dele gaver ud til verdens børn.

De lovede at sprede rygtet om den tapre gris,
der reddede julen på modigste vis.

Kanen lettede, og man hørte bjælder gjalde,
da de kastede gaver ned til dem alle.

Rygtet spredtes om den rigtig gode plan,
så derfor laves MANGE julegrise nu i marcipan.

Marcipangrisens Historie Marcipangrisen